Årtusinde gammelt vikinge-dna viser, at danskerne var langt mere forskellige i gamle dage, end vi er nu.

Vores forfædre dyrkede simpelthen langt mere sex med folk fra fremmede lande, end vi selv gør. En af teorierne er, at man i gamle dage blev nødt til at mødes med hinanden for for eksempel at give en besked i stedet for at nøjes med at sende en sms.

- Vi er meget overraskede over, at det viser sig, at vores forfædre var langt mere kosmopolitiske, end vi selv er, siger Linea Melchior fra retsmedicinsk institut på Københavns Universitet.

Hun afleverer i næste uge sin Ph.D. afhandling om Danmarks genetiske fortid.

Som led i den har hun formået at udtrække helt ren dna fra 56 mennesker, der levede fra år 5.000 før Kristus og til år 1.500 efter Kristus.

- Vi har fundet en mand i en grav fra omkring år 0, der har arabisk blod i årerne. Hans mor eller måske tipoldemor har været araber. Hans dna er en del af vores fælles arv og har været med til at gøre os til dem, vi er, siger Linea Melchior.

Hun mener, at den større forskellighed blandt andet skyldes, at vi bød fremmede velkomne i gamle dage.

- Fremmede kom ofte med færdigheder, som vi ikke kendte til. De kunne lære os nyt. Vi ved for eksempel, at østeuropæere var gode metal-håndværkere, så hvis de er kommet til en dansk boplads, har de fundet sig til rette som smede, siger hun.

Linea Melchior har opdaget forskelligheden ved at sammenligne dna'en med de kendetegn, som vi ved, at moderne europæisk, amerikansk og asiatisk dna har. Ud over teorien om, at mennesker mødtes mere tidligere, går en anden teori på, at pesten, der halverede Europas samlede befolkning, udryddede forskelligheden.

Dna'en er så ren, at man i teorien ville kunne skabe levende kloner af de mennesker, den er taget fra.