Der er elever i min klasse, som ikke får den særlige støtte, de har behov for.
Sådan svarer 82 procent af lærerne i en ny undersøgelse. 23 procent svarer, at eleverne med særlige behov slet ingen støtte får.
5.233 folkeskolelærer har deltaget i undersøgelsen, som er lavet af Danmarks Lærerforenings kredse i 36 forskellige kommuner.
Alle de adspurgte lærere har såkaldte 'inkluderede elever' i deres klasser. Det er elever med særlige behov, som tidligere ville have fået specialundervisning, men som nu går i en almindelige folkeskoleklasse i stedet. Det kan være elever med ADHD, autisme eller andre diagnoser.
- Det er en rigtig god ide, at vi prøver at have de elever, der før blev sendt til specialundervisning, med i de almindelige klasser. Men pengene er ikke fulgt med eleverne ind i klasserne, og derfor er der alt for ofte ikke tid og ressourcer til eksempelvis at lave handleplaner for hvert barn, siger Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.
Kommunernes Landsforening anerkender, at der er problemer med inklusionen i folkeskolerne.
- Når den her analyse rammer os, så tænker vi, at det må vi kunne gøre bedre, siger Peter Pannula Toft, der er kontorchef i KL's kontor for Børn og Folkeskole.
Går ud over både elever og lærere
Det går selvsagt ud over elevernes faglige udvikling og sociale trivsel, når de ikke har den støtte, de får brug for. Men det går også ud over lærernes arbejdsforhold. Avisen.dk kun i denne uge fortælle, at antallet af påbud for vold mod lærere var rekordhøjt i 2016.
I halvdelen af de 22 påbud, som er givet til almindelige folkeskoleklasser, forklarer lærerne og skolelederne, at voldsepisoderne udspringer af, at de har svært ved at inkludere de mange børn med særlige behov og diagnoser som ADHD, autisme og Tourette Syndrom.
Danmarks Lærerforening peger også på inklusionen af elever med særlige behov som hovedforklaringen på de mange episoder med vold mod lærere.
- Vi kan godt inkludere dem, men det kræver, at vi bruger de ressourcer og kompetencer, som skal til, siger Dorte Lange.
84 procent af lærerne oplever ikke, at der bliver taget højde for, at der er flere elever med særlige behov i klasserne, når arbejdsopgaverne bliver fastlagt.
63 procent oplever ikke at kunne få kvalificeret hjælp til elever, når de har brug for det.
Og 66 procent føler sig ikke uddannelsesmæssigt rustet til at undervise og håndtere de elever, der i dag er inkluderet i den almindelige undervisning.
I Kommunernes Landsforening mener man imidlertid ikke, at inklusionsopgaven kræver flere penge, end folkeskolerne har i dag.
- Vores vurdering er, at det kan man godt arbejde med inden for den nuværende økonomiske ramme. Men det kræver et stærkt fokus fra forvaltningens side og ude på den enkelt skole. Har vi de rigtige kompetencer, hvordan er samspillet imellem lærere og pædagoger, hvordan er samarbejdet med den pædagogiske og psykologiske rådgivning? Det skal den faglige ledelse sætte fokus på, siger Peter Pannula Toft.
Læs Avisen.dk' tema om vold mod folkeskolelærere her.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.