- Jeg har modtaget valget med glæde og taknemlighed og glæder mig til at
skulle diskutere Danmarks placering i verden på Venstres vegne, skriver Søren Pind på sin hjemmeside efter at han mandag er blevet udpeget som partiets nye udenrigsordfører.
- Der er rigeligt at tage fat på: Ruslands skandaløse behandling af sin
opposition. Sikre sammenholdet omkring krigen i Afghanistan. Understøtte
regeringens aktivistiske udenrigspolitik. Bide Socialdemokraterne i haserne hver
gang partiet forfalder til sin traditionelle rolle i opposition: Nemlig en
populistisk og isolationistisk udenrigspolitik, fortsætter Søren Pind
- Personligt er jeg i sagens natur også glad for at være betroet en så fornem
ordførerpost efter blot et par år som medlem af Venstres Folketingsgruppe. Jeg
vil gøre mit bedste for at leve op til den viste tillid, slutter Søren Pind.