Et flere timer langt forsoningsmøde mellem Vejlegården og 3F bragte ikke parterne tættere på hinanden.
Det oplyser restauratør på Vejlegården, Amin Skov.
- Vi kom for at få en god løsning, vi ville gerne indgå i en dialog. Men 3Fs tilbud var, at det er 3Fs overenskomst, der skulle gælde på min virksomhed, siger Amin Skov Badrbeigi, indehaver af Vejlegården.
- Men det er ikke en god løsning. Hvis det var en god løsning, har jeg spildt ni måneder, fortsætter han.
Det manglende resultat på mødet betyder, at konflikten på Vejlegården fortsætter.
/ritzau/