"Ska' du ha' an' eller gås'?" Hvis du vælger anden til mortensaften eller jul, så kan de mange mærkeordninger og forskellige navne på ænderne i køledisken være noget af en jungle for forbrugerne at hitte ud af. Hvilken and har haft adgang til åben himmel, badevand og ikke er blevet næbkuperet?
– Det er faktisk svært for forbrugeren, ud fra emballagen, at vurdere, om anden rent faktisk har haft et godt liv med god dyrevelfærd. Producenterne reklamerer jo ikke ligefrem med næbkupering for eksempel, siger chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen og fortsætter:
– Derudover bliver ænder med vidt forskellig opvækst jo solgt under det samme navn som fx Oscar eller Anton. Men det har intet med dyrets levevilkår eller dyrevelfærd at gøre at personificere produktet med et navn.
Dyrevelfærd hos ænder afhænger blandt andet af forskelle mellem anderacerne, og om de får klippet næb og klør, samt om de har adgang til åben himmel og badevand.
Næbkupering eller næbtrimning sker ved, at man fjerner det yderste af næbbet, og det gør man især på berberianden, som er ud af en aggressiv race, der skader hinande, når de holdes mange sammen. Man kan undgå dtte ved at fravælge berberiand og gå efter eksempelvis pekingænder, som aldrig bliver næbkuperet.
Går man efter ænder med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller Ø-mærket, kan man være sikker på, at der er taget god hånd om ændernes dyrevelfærd. Her er der nemlig høje krav til, at ænderne kan udleve deres naturlige adfærd med blandt andet adgang til det fri og krav om dagslys og badevand.
Sådan har en god and det
Adgang til udeareal, hvor ænderne kan bevæge sig frit og udleve naturlig adfærd.
God plads i stalden, når de også har adgang til inde-areal.
Krav om dagslys, så ænderne har en naturlig døgnrytme.
Altid adgang til vand, så næb, næsebor og hoved kan holdes rent.
Ænderne lever hovedparten af deres liv på friland.
De transporteres med kortere afstand til slagteriet.