Den amerikanske rente blev tirsdag aften med ét hug sat ned med hele 75 procent, til kun 0,25 procentpoint. Det oplyser centralbanken i en pressemeddelelse.
Den amerikanske rente har dermed nået det laveste niveau i 95 år og er blandt de laveste i verden. Det oplyser flere amerikanske medier.
Den amerikanske centralbank begrunder i en meddelelse rentenedsættelsen med, at finanskrisen tilsyneladende fortsætter med at vokse, og at en række nøgletal har vist alvorlige krisetegn i den amerikanske økonomi.
Arbejdsløsheden stiger i øjeblikket med rekordfart i landet, mens investeringerne er sat i stå og industriproduktionen falder dramatisk.
Med ændringen øges presset på den Europæiske Centralbank for yderligere at sænke renten.