Det er ikke kun skrækken for at blive bedøvet og boret, der sidder i danske tandlægepatienter, når de tager til Sverige eller Tyskland. Det er også frygten for, hvordan deres danske tandlæge vil reagere, når rodbehandlingen eller broerne er blevet lavet i udlandet.

Det oplever man hos avmintand.dk, som formidler kontakt til tandlæger i udlandet.

"Hver måned får vi flere end 100 henvendelser fra danske patienter. De er bange for, at den danske tandlæge bliver sur og måske ikke vil behandle dem ordentligt bagefter, når de har været i udlandet," fortæller Asger Mønster Frydkjær, ejer og stifter af avmintand.dk, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Det billede genkender den svenske tandlæge Per Malmros, der har klinik i Malmø.

"Jeg oplever danske patienter, der er utrygge ved, hvordan deres danske tandlæge vil reagere, når de kommer hjem og har været behandlet i Sverige," fortæller han til Newspaq.

De danske tandlæger gør patienterne utrygge allerede inden, de er taget over grænsen, lyder det fra Asger Mønster Frydkjær.

"Vi oplever, at mange tandlæger på forhånd skræmmer patienterne ved at sige, at de ikke kan tage ansvar for det, der bliver lavet i udlandet. Men hvis en patient har fået lavet en krone i Polen, kan tandlægen jo godt lave de andre tænder og ikke mindst holde øje med kronen," siger han.

Hos både avmintand.dk og i Tandlægeforeningen oplever man, at mange patienter tager konsekvensen af frygten.

"Nogle patienter kan ikke lide at komme tilbage og mange vælger derfor at skifte deres danske tandlæge, især hvis der skal rettes på det, de har fået lavet i udlandet," siger Tandlægeforeningens formand, Susanne Andersen til Newspaq.

Hvis patienterne alligevel vender tilbage, skal de dog ikke regne med, at den danske tandlæge altid vil fikse det, som gik galt i Polen eller Sverige. Tandlægen har nemlig ret til ikke at arbejde videre på polske eller svenske tandlægers arbejde.

"Meget forsimplet kan man sammenligne det med, at man får repareret sin bil billigt et andet sted, og at der bagefter er nogle grundlæggende problemer med bilen. Så nytter det ikke, at man lapper videre på bilen, hvis man dybest set ikke kan stå inde for, at bilen ikke kan bremse," forklarer Henrik Kristensen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen.