Mange tror, at demens kommer, fordi man bliver gammel.
Men det er ikke helt rigtigt.
Demens er et resultat af sygdom, og risikoen for at få demenssygdomme stiger med alderen.
Det fortæller Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent hos Videnscenter for demens.
- Det er langt fra alle gamle, der får demens. Men er man over 90 år, er der ca. 30 procent risiko for at få demens. Derfor er den største risikofaktor alder, fortæller han.
Demens er resultatet af sygdom, hvor man bliver mentalt svækket. Demens kan skyldes mere end 200 forskellige sygdomme. Kun de færreste kan helbredes.
I fremtiden forventes antallet af personer med demens at vokse markant. Mere end 80.000 har i dag sygdommen. I 2040 vil det tal være fordoblet.
Helt ned mod 2-3 procent af sygdomstilfældene er arveligt. Resten ved man ikke helt, hvorfor opstår. Alzheimers er den mest normale demenssygdom, som ca. to ud af tre demensramte har.
- Man kan i grove træk inddele sygdommen i tre stadier. Men det er vigtigt at vide, at alle demenstilfælde udvikler sig forskelligt og kan vare alt fra få år til over 20 år, fortæller Kasper Jørgensen.
Stadier af demens
Mild grad af demens: Den milde grad af demens minder om glemsomhed hos raske gamle mennesker, og der kan gå lang tid, før sygdommen bliver opdaget i det stadie. Den demensramte har svært ved at huske ting, og det er svært at lave gøremål, der ligger uden for de normale rutiner. Det kan også være svært at lære nye ting og bruge mobil og internet.
- Sygdommen begynder ved, at proteinstoffer ophober sig i hjernen og skader hjernecellerne. Hvorfor det hober sig op, ved man ikke, men hjernen kan ikke opløse klumperne igen. Det starter typisk i tindingelapperne, hvor hukommelsen sidder, fortæller Kasper Jørgensen.
Middel grad af demens: Når mere af hjernen er blevet ødelagt af proteinstofferne, begynder hjernen at skrumpe. Nu har ophobningen bredt sig til også at påvirke tale og sprogforståelse. Det bliver svært for den demensramte at klare sig selv. Mange med Alzheimers bliver diagnosticeret i dette stadie.
- Den demensramte har brug for hjælp fra en pårørende eller hjemmehjælp, hvis personen stadig skal bo hjemme. Hukommelsen og tænkningen er nu så ødelagt af proteinstoffer, der lægger sig som plak mellem hjernecellerne. Den sociale fornemmelse forsvinder, og det er svært at sætte sig i andres sted, fortæller Kasper Jørgensen.
Svær grad af demens: I dette stadie er det meste af hjernebarken ødelagt, og antallet af døde hjerneceller stiger drastisk. Man mister evnen til at kommunikere, genkende familie og til at klare sig selv.
- Når en demensramt når det stadie, er det umuligt for personen at bo alene. Derfor kommer man på plejehjem. Men det påvirker ikke evnen til at bevæge sig, og det er også derfor, de demente kommer til gå forkert og fare vild, fortæller han.
Når hjernen er helt ødelagt af demens, ender det ofte med, at den demensramte glemmer at drikke og spise. Da man ikke tvangsfodrer demensramte, bliver de til sidst så svækkede og syge, at de dør.
Når man bliver voldelig af demens
Forrest i hjernen sidder frontallappen. Det er her evnen til at tage hensyn til andre, vise empati og opføre sig ordentligt sidder.
2-3 procent af folk med demens har en sygdom, som starter med at ødelægge frontallappen. Det betyder, at de kan bliver enten initiativløse eller uhæmmede.
- Ofte fejldiagnosticeres denne gruppe, fordi man tror, de har en psykisk sygdom. Men faktisk har de demens og kan opføre sig upassende og tilsyneladende hensynsløst uden at ville det , fortæller Kasper Jørgensen.
Alzheimers vil også brede sig til frontallappen på et tidspunkt, og så kan de demensramte godt blive udadreagerende.
- En demensramt forstår ikke, hvad der sker og hvorfor. Så hvis en pårørende eller sygeplejer siger, at du skal i bad, så kan det føles som et overgreb, og så reagerer de. Hvis man vil undgå det, er det derfor vigtigt at gribe situationen an på en måde, som den enkelte demente finder behagelig, siger Kasper Jørgensen.
Kilde: Videnscenter for demens