"Min fars sidste tid har gjort mig bange for at ende gammel, syg og hjælpeløs i sundhedssystemet." Sådan skriver den tidligere socialrådgiverformand, Bettina Post, i et debatindlæg i Politiken.
Selvom de ansatte i hjemmeplejen og på hospitalet både er søde og dygtige, føles det som om de er fraværende. Deres tid går med registrering på computeren, og der er alt for mange forskellige medarbejdere, med det resultat at de ikke ved nok om patienten eller om, hvad hinanden foretager sig, fortæller hun.
Fire afdelinger på otte dage
Inden faren døde den 2. maj, blev han og de pårørende ifølge Bettina Post sendt igennem et sandt bureaukratisk helvede.
Blandt andet oplevede de at skulle ringe til og blive stillet om til mange forskellige kontaktpersoner for at få svar på ting eller bevilget hjælp, ligesom de skulle åbne mange forskellige langsomme journaler.
Farens mad blev også skiftet ud, med det resultat at den synkebesværede mand stort set holdt op med at spise. Familien forsøgte at få skiftet maden tilbage, men fandt aldrig ud af, hvem der stod for det, fortæller Bettina Post i indlægget.
Og da han væltede med rollatoren, nåede han at blive sendt rundt på fire forskellige afdelinger på otte dage.
Passer computeren, ikke patienterne
Selv da han lå hjælpeløs efter blodproppen ude at kunne bevæge sig eller kommunikere med omverdenen andet end få sekunder ad gangen, var beskeden fra plejepersonalet, at hvis der var behov for dem, kunne de pårørende henvende sig til dem i "kontrolrummet", hvor de sad ved computeren.
De ansatte var søde og rare, men det er en underlig prioritering af deres arbejdstid, at de skal være ved en computer i stedet for hos patienterne, mener Bettina Post.
Hun understreger, at dette ikke handler om graverende fejl eller inkompetente ansatte - men om at digitaliseringen har fået en alt for stor rolle, og at den ikke gør tingene mere effektive - tværtimod.
"Det er en hverdagsfortælling om et system, som ikke hænger sammen og ikke magter at give en gammel, tunghør mand tryghed og omsorg i livets sidste faser. Vi mødte masser af gode medarbejdere hele vejen, og alligevel var det, som om der ikke rigtig var nogen. For på trods af masser af politiske løfter om nærvær, sammenhæng og kvalitet i ældre- og sundhedsplejen er det lige præcis det, der mangler. Det er forfærdeligt.
Og det er jo ikke, fordi vi skal holde op med at registrere. Vi skal vide, hvad vi gør, og hvordan det går. Men digitaliseringen og arbejdet i ’kontrolrummet’ skal understøtte den menneskelige kontakt. Ikke stjæle den," skriver Bettina Post.
De ansatte slukker ildebrande
Indlægget har medført en del kommentarer på Politiken.dk - blandt andet fra andre, som har oplevet noget lignende, men også fra nogle, der kan fortælle om problemet fra de ansattes perspektiv.
"Trods det skræmmende forløb, skinner det igennem, at Bettina Post har et respektfuldt forhold til hospitalets ansatte. Indsigt og forståelse. Sandheden er at de ansatte slukker ildebrand på ildebrand. Desværre betyder dette, at kun en svag lugt af røg når frem til direktionslokalet og regionsrådet, folketinget ect.," lyder en af kommentarerne.