Med uddannelsesminister Søren Pind (V) i front foreslår regeringen et helt nyt bevillingssystem, der skal fordele pengene til de videregående uddannelser og afskaffe taxametermodellen.
Det skriver både Politiken og Berlingske.
Uddannelsesinstitutionernes økonomi skal fremover være direkte afhængig af, om de studerende kommer hurtigt igennem studiet.
Men lige så vigtigt skal fremover være, at der ikke går for længe, før de kommer i job efter endt eksamen.
Den nye model indfører blandt andet et såkaldt kvalitets- og resultattilskud, som skal udgøre ti procent af det samlede beløb, som universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier får.
I 2016 lød det på omkring 13 milliarder kroner i alt.
De fulde 10 procent bliver kun udbetalt, hvis de studerende ikke er mere end tre måneder forsinket på både bachelor- og kandidatniveau.
Og hvis dimittendernes ledighed ikke er højere end den erhvervsaktive del af befolkningen generelt.
Den nye model skal ifølge Søren Pind gøre op med et system, hvor uddannelser har kunnet spekulere i at øge optaget for på den måde at få flere penge ind.
- Det kan man betegne mere eller mindre sympatisk alt efter, hvordan man ser på det. Man kan også bare kalde det at indrette sig, siger han til Politiken.
- Men der har vist sig at være en række uhensigtsmæssigheder. En af dem er spørgsmålet, om kvaliteten kan følge med. Det er et åbent spørgsmål.
Et nyt grundtilskud på 20 procent af de samlede bevillinger skal ifølge ministeren give institutionerne større ledelsesrum til at tænke langsigtet.
Tilskuddet skal justeres hvert fjerde år og kunne skrues op og ned i størrelse og indhold alt efter, om institutionerne lever op til aftalerne
De resterende 70 procent skal stadig tildeles ud fra, hvor mange studerende uddannelserne får igennem.
Formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, siger til Berlingske, at han ikke har kunnet få noget overblik over, hvordan udspillet vil påvirke de enkelte uddannelsesinstitutioner.
- Det er et nulsumsspil, så man må formode, at når der er nogle, der får flere penge, er der andre, der taber penge på det, siger han som forklaring på, at han ikke kan mønstre det store "begejstringsudbrud" eller det modsatte.
- Men det ser i det store hele fornuftigt og meningsfuldt ud, tilføjer han.
/ritzau/