En godtroende 47-årig kvinde fra Nærum mistede søndag sin bil, da en mand kort efter middag kom for at prøvekøre bilen forbindelse med et eventuelt køb.
Ifølge Lokalavisen oplyser Nordsjællands Politi, at kvinden havde sat sin Volkswagen Up til salg, og lod selvfølgelig manden få en prøvetur - han vendte imidlertid ikke tilbage med bilen.
Den luskede biltyv beskrives af politiet blandt andet som skeløjet.
Han er desuden dansk af udseende, mellem 25 og 29 år, 180 til 185 centimeter høj, spinkel af bygning, hvid i huden og har lyst, kort hår.
På gerningstidspunktet var han iført sort t-shirt og sorte shorts.