Skattefrit farvel til efterløn er også farvel til andre goder

Regeringen skønner, at 50.000 vil melde sig ud af efterlønnen, hvis bidragene kan hæves skattefrit.
Finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremlagde i sidste uge regeringens plan for dansk økonomi frem til 2025. I samme ombæring blev forslaget til fremtidens pensionssystem, herunder forslaget om efterløn, præsenteret.
Finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremlagde i sidste uge regeringens plan for dansk økonomi frem til 2025. I samme ombæring blev forslaget til fremtidens pensionssystem, herunder forslaget om efterløn, præsenteret. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

En lang rejse med hele familien. Nye møbler. Afdrag på gammel gæld. Eller måske en lille ny bil? De fleste danske familier vil sikkert godt kunne finde noget at bruge over 100.000 skattefrie kroner til.

Og en stor skattefri udbetaling er netop, hvad regeringen stiller i udsigt med sit pensionsforslag "Flere år på arbejdsmarkedet".

Forslaget, der blev præsenteret i sidste uge, indeholder nemlig en mulighed for at få sine indbetalte efterlønsbidrag ud skattefrit. Og for dem, der har været længst i ordningen, løber det op i 105.647 kroner.

Men selv om det kan være rare penge at få i hånden her og nu, bør man tænke sig grundigt om, lyder rådet fra 3F's a-kasse. Her betaler en fjerdedel af medlemmerne ind til efterløn.

Der er nemlig en række fordele i ordningen, som man mister, hvis man trækker pengene ud.

- Hvis man først siger ja til at få udbetalt sit efterlønsbidrag, så frasiger man sig retten til efterløn for evigt. For det andet mister man retten til at kunne få et seniorjob, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F's a-kasse.

Seniorjob er en rettighed for personer med under fem år til efterlønsalderen. Hvis de er ledige og har opbrugt deres dagpengeret, skal kommunen tilbyde dem et job til overenskomstmæssig løn.

Men den ret gælder altså kun dem, der betaler ind til efterløn. Og selv hvis man ved, at man ikke vil gøre brug af efterlønnen, vil det for de fleste bedre kunne betale sig at blive i ordningen alligevel.

- Hvis man bliver i ordningen og fortsætter med at arbejde i stedet for at gå på efterløn, har man mulighed for at få en efterlønspræmie, når man når pensionsalderen, forklarer Eva Obdrup.

- Hvis man får alle tre års efterlønspræmie, er det cirka 160.000 skattefrit, man vil få, når man når pensionsalderen.

Ifølge a-kassernes brancheorganisation, Danske A-Kasser, vil det for langt de fleste være en dårlig forretning af hive efterlønsbidragene ud af ordningen.

Regeringen skriver i sit forslag, at den foreslåede skattefrihed betyder, at værdien af efterlønsbidragene vokser med cirka en tredjedel i forhold til, hvis de var blevet udbetalt som almindelig løn.

Regeringen regner med, at cirka 50.000 personer vil benytte lejligheden til at melde sig ud af efterlønsordningen. Det svarer til 12 procent. Formålet er at tilskynde danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Fakta:

50.000 ventes at hæve efterløn skattefritFor mange vil det være en dårlig forretning at hæve efterlønnen, selv om man har tænkt sig fortsat at arbejde.

Regeringen har opgivet at hæve pensionsalderen. I stedet er den kommet med en række forslag, der skal lokke danskerne til frivilligt at blive nogle år på arbejdsmarkedet.

Et af dem er at lade folk hæve deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. Her kan du læse mere om det forslag.

* I 2018 skal der være mulighed for at hæve sine forrentede efterlønsbidrag skattefrit. 

* Ifølge regeringen vil skattefriheden betyde, at værdien af bidragene vokser med omkring en tredjedel sammenlignet med, hvis de var blevet udbetalt som almindelig løn.

* Hvor meget man vil kunne hæve, afhænger af hvor længe man har betalt ind. Personer født i 1957 vil kunne hæve op til 105.647 kroner. Mens personer født i 1987 vil kunne hæve op til 2970 kroner.

* De personer, der hæver pengene, frasiger sig retten til efterløn. De melder sig altså ud af ordningen.

* Regeringen skønner, at omkring 50.000 personer vil melde sig ud. Det svarer til 12 procent af det ventede antal medlemmer i 2018.

* Men hvis man er medlem af ordningen, men ikke har tænkt sig at gå på efterløn, kan det for langt de fleste alligevel bedst betale sig at blive ved med at betale til efterløn, har Danske A-Kasser beregnet.

* Så har man nemlig udsigt til en skattefri præmie, alt efter hvor meget ud over efterlønsalderen man bliver ved med at arbejde.

* Ifølge Danske A-Kassers regneeksempler vil en person født i 1957, der har ret til efterløn, men ikke har tænkt sig at bruge den, få 39.909 kroner mere ud af at blive i ordningen og indkassere efterlønspræmien end ved at få pengene udbetalt skattefrit i 2018.

* En person født i 1987 vil få knap 25.000 kroner mere ud af at blive i ordningen og indkassere præmien. Regneeksemplerne hviler på en række forudsætninger, blandt andet at man har fuldtidsarbejde frem til pensionsalderen. Så de gælder ikke alle, understreges det.

Kilder: Pensionsudspillet "Flere år på arbejdsmarkedet" og Danske A-Kasser.

 

/ritzau/

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.