Valgene i de to mellemamerikanske lande Nicaragua og Guatemala peger radikalt i hver sit retning. Nicaragua fortsætter sin udvikling mod venstre støttet af Venezuelas Hugo Chavez, mens Guatemala indleder en krig imod mexicanske narkogangstere.

Der synes ikke at være tvivl om, at den tidligere guerillaleder Daniel Ortega vinder valget i Nicaragua med stort flertal. Der bliver ikke brug for et omvalg, idet han kun skal have 35 procent af stemmerne. Han får over halvdelen.

Ved Guatemalas omvalg søndag har general jernnæve Otto Pérez Molina fået et solidt flertal og tager over i 2012. Han er udpræget højreorienteret og har en yderst kontroversiel baggrund fra militæret. Han er en klassisk stærk mand.

Hver sin udvikling

Nicaragua er et forholdsvis stille og roligt land med relativt lidt kriminalitet og med få konflikter, udover Ortegas systematiske konsolidering af sin personlige magt. Der er solid opbakning bag hans politik, fordi der strømmer penge og sociale services til de fattige.

Modsat er Guatemala et af verdens farligste lande hvad angår personlig sikkerhed. Kriminalitet er epidemisk og groft sagt intet af det opklares. Mængden af drab matcher forholdene under borgerkrigen i sidste århundrede.

Nicaragua har forstået at undgå at komme i kløerne på mexicanske narkobander, der huserer hæmningsløst i Guatemala og de to andre nabolande El Salvador og Honduras.

To krige

General jernnæve Molina har lovet at indlede en krig imod narkokriminaliteten i stil med den mexicanske, der har koster titusinder livet. Fra forskellige sider beskyldes han for selv at have tætte kontakter til dødspatruljer og kriminelle baroner.

Modsat ses Daniel Ortega for at være alt for tæt på den utraditionelle socialistiske oliebaron Hugo Chavez i Venezuela. Det strømmer med oliepenge fra det hold til sociale programmer. Det er hverken en hemmelighed eller noget, Ortega skammer sig over sin krig mod fattigdom.

Begge mellemamerikanske lande er særdeles fattige og har enorme befolkningsprocenter, der slås bitterligt for at få et værdigt liv. Mulighederne for de fattige er bedre i Nicaragua, hvor flertallet af befolkningen kan læse og skrive.

Guatemalas økonomi er fastholdt i et stramt højreorienteret greb af gamle familier og store selskaber, der absolut ikke tolererer fagforeninger. Det er livsfarligt at være fagligt aktiv. Modsat i Nicaragua.