Der bor noget i sandet på vore strande, som dag ud og dag ind arbejder hårdt for at holde havets kredsløb i gang. Og vi anede slet ikke, at de gjorde sig den ulejlighed - indtil nu!
Nu har strandsand fra Kerteminde på Fyn nemlig åbenbaret, at vi i årevis har underkendt betydningen af de alger, der lever i sandet. Endda ganske groft. Det skriver Videnskab.dk.
En algetype kaldet kiselalger spiller nemlig en helt afgørende rolle i den livsvigtige omfordeling af organisk stof i havet, også kaldet kulstofomsætningen, som alt liv i sidste ende er afhængigt af.
Læs mere hos Videnskab.dk: Er det sundt at spise bussemænd?
Den opdagelse bryder med, hvordan man indtil nu har opfattet arbejdsfordelingen under sandet, fortæller en af forskerne bag studiet:
- Op til i dag har biologer verden over ment, at det var bakterierne, som varetog denne opgave, men nu skal biologibøgerne med al sandsynlighed skrives om, siger Harald Hasler-Sheetal, der er postdoc ved Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
"Virkelig godt detektivarbejde"
Algernes skjulte evner er kommet for dagen ved hjælp af et stykke "virkelig godt detektivarbejde", mener Gary Banta, der er lektor i miljødynamik ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
Han forsker selv i omsætningsprocesser i sedimenter og har læst forskningsartiklen.
Læs mere hos Videnskab.dk: Alger skal være fremtidens grønne fabrikker
- Studiet er godt tænkt, godt udført og anvender nogle gode, gamle traditioner fra mikrobiologien, som, jeg synes, er enormt velvalgte. Forskerne har lavet et kunstigt økosystem, som de ved hjælp af udelukkelsesmetoden kan bruge til at fortælle en overbevisende historie om algernes betydning, siger han til Videnskab.dk.
Alger anvender overraskende strategi
Kiselalgerne, som er en af de mest almindelige algefamilier i verdenshavene, lever normalt af at producere energi af sollys. Derfor burde de ikke kunne overleve under sandets overflade hvor ingen lys er, fortæller Harald Hasler-Sheetal.
- Når bølgerne mixer sandet rundt, og kiselalgerne fra overfladen dermed kommer længere ned i sandet, hvor der ikke er lys eller oxygen, troede vi ikke, at de kunne overleve. Men det kan de åbenbart - ved at lave mørkefermentering, siger han.
Læs mere hos Videnskab.dk: Forskere: Hyppig sex påvirker ubevidst dit parforhold
Mørkefermentering er en kemisk proces, hvor organismer kan danne energi ved at omdanne organiske molekyler til blandt andet brint.
Algerne er med til at lukke kredsløbet
Ifølge Harald Hasler-Sheetal vidste man godt, at kiselalgerne kunne lave denne form for fermentering. Men ikke, at de kunne gøre i det miljøer uden hverken ilt eller lys.
Dermed får algerne endnu en vigtig plads i fødekæden og fungerer dermed som fødegrundlag for endnu flere organismer, end man troede, fremhæver Harald Hasler-Sheetal.
- Kiselalgerne er med til at lukke kredsløbet af organisk materiale i havet, og det udfordrer vores forståelse af det marine økosystem. Nu skal vi til at medregne mikroalgerne, når vi laver beregninger på stofomsætningen i havmiljøerne, forklarer han til Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Massevis af begravede dale i Danmarks undergrund
Computerforskerens juleønske: En husholdningsrobot