Sådan vil regeringen finde pengene:
* Fem milliarder kroner skal komme fra en modernisering af den offentlige sektor. Det skal bygge på øget digitalisering, afbureaukratisering og mindre kontrol.
* Tre milliarder kroner kommer fra besparelser på forsvaret og EU-bidrag.
* Endelig vil regeringen foretage en række reformer af blandt andet fleksjobordningen, førtidspensionen, kontanthjælpen og en skattereform. Det skal tilsammen give 14 milliarder kroner.
Det vil regeringen i stedet bruge pengene til:
* De første fem milliarder kroner omprioriteres inden for den offentlige sektor.
* Ni milliarder kroner vil regeringen bruge til at skabe strukturel balance og offentlig vækst på 0,8 procent om året. Regeringens mål er, at den samlede danske økonomi skal vokse med 2,25 procent i gennemsnit om året fra 2014 til 2020.
* Seks milliarder kroner er øremærket til vækst, beskæftigelse, uddannelse, grøn omstilling og offentlig velfærd. Regeringens mål er at øge beskæftigelsen svarende til 60.000, så den samlede beskæftigelse frem mod 2020 vokser - svarende til, at 180.000 flere er i job.
* To milliarder kroner skal bruges til at løfte uddannelsessektoren. Regeringen vil blandt andet lave en såkaldt ungepakke, der skal skabe flere praktikpladser. Målet er, at tre ud af fem unge skal have en videregående uddannelse og hver fjerde en lang videregående uddannelse.