De rigeste danskere er i stigende grad utilfredse med, hvad de bidrager med til statskassen i forhold til, hvad de får igen i velfærdsydelser.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en undersøgelse fra YouGov.
Fire ud af ti danskere med en årlig husstandsindkomst på 800.000 kroner eller mere mener, at balancen er utilfredsstillende.
Kun to ud af ti danskere med en årlig husstandsindkomst under 200.000 kroner mener det samme.
Det vækker bekymring hos velfærdsforsker Bente Greve fra Roskilde Universitet, når opbakningen til velfærdssamfundet tilsyneladende slår revner.
"Undersøgelser plejer at vise, at danskerne grundlæggende synes, at velfærdsstaten er en god idé, og at de er forholdsvis villige til at betale for den. Det interessante i den her undersøgelse er, at de, der tjener mest, og som har råd til at bidrage, de bakker ikke i samme grad op som tidligere. Det er et brud med den generelle opfattelse af, at der er solid opbakning til velfærdsstaten," siger Bent Greve til A4.
Men der er også danskere med høje indkomster, der er tilfredse med velfærdsfordelingen.
38 procent af skatteydere med en årlig husstandsindkomst over 800.000 kroner er tilfredse eller meget tilfredse med balancen mellem det, de betaler i skat, og det, de får igen i form af statslige ydelser.
Det generelle billede er dog, at tilfredsheden stiger i takt med at indtægten falder
Danskerne har et overraskende godt billede af, hvad de selv bidrager med, hvad de modtager. Det mener Bo Sandemann Rasmussen, professor og økonom ved Aarhus Universitet.
"Ældre er mest tilfredse. Det er klart, for de modtager mere, end de selv betaler. Folk på kontanthjælp får deres indkomst fra det offentlige, så de er nettomodtagere, mens folk med høj indkomst typisk betaler mere til staten, end de direkte får igen," siger han til A4.
På trods af utilfredsheden med balancen mellem skat og velfærdsydelser blandt de rigeste, er der ingen grund til at omfordele til fordel for de bedst stillede. Det mener Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
"Samfundet kan ikke løbe rundt, hvis man ændrer det, sådan at alle får lige så meget ud, som de indbetaler. Det er nu en gang mekanikken. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man kan forvente at folk står og klapper i hænderne," siger han til A4.