Det koster staten mere end én milliard kroner, at mange unge tager både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.
Men det er omkostninger, man må leve med, siger formanden for gymnasieskolernes rektorforening, Jens Boe Nielsen. For unge skal have lov til at vælge forkert.
- Det er svært for 15-årige at vide, hvad de skal være. De tager en almen gymnasial uddannelse og får den ballast, det giver. Og så er det nogle få, der vælger om. De fleste bruger deres studentereksamen til noget, siger han til Newspaq.
En opgørelse fra uddannelsestænketanken DEA viser ifølge Berlingske, at det koster 1,4 milliarder kroner, at 18 procent af studenterne i 2001 i løbet af de første ti år efter deres eksamen vælger at tage en erhvervsuddannelse oven i.
Jens Boe Nielsen kalder de 1,4 milliarder for "krigsskadeomkostninger," som man er nødt til at kalkulere med. Han mener dog, at en forbedret erhvervsuddannelse kan betyde, at flere vælger rigtigt første gang.
- Man kan sikre, at der kommer praktikpladser. Mange unge tænker, at det er en usikker vej at tage en erhvervsuddannelse, og derfor vælger de en studentereksamen. Samtidig vil forældre gerne have, at deres børn får en studentereksamen, fordi alle taler om, at vi skal have flere højtuddannede, siger han.
Af de unge, der blev studenter i 2001, valgte næsten 6.000 at tage en erhvervsuddannelse bagefter. Vicedirektør i DEA, Bjarne Lundager Jensen, mener, at der skal være skrappere adgangskrav til gymnasierne, skriver Berlingske.
Selvom Jens Boe Nielsen medgiver, at der i hver gymnasieklasse sidder et par elever, der trækker niveauet ned, tror han ikke, at adgangsbegrænsning er vejen frem.
- Vi har et helt arsenal af ting, vi gør for at hjælpe de svage elever igennem, såsom lektiecafeer, mentorordninger og læsevejledning. Vi kan kun hjælpe de unge til at sadle om, hvis de unge ved, hvad de vil, siger han.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der selv fornylig stod bag en undersøgelse af unges omveje i uddannelsessystemet, kalder senioranalytiker Mie Dalskov Pihl det spild af offentlige kroner og af de unges år, at så mange tager en dobbeltuddannelse.
Hun mener, én løsning kan være at begrænse adgangen til erhvervsskolerne, så deres image højnes.
- Erhvervsskolerne må ikke blive en skraldespand, der samler alle op. Hvis man sætter en adgangsbegrænsning på, bliver det mere fokuserede elever, og man højner skolernes image, siger hun til Newspaq.
Hun understreger dog, at en adgangsbegrænsning ikke kan stå alene.
- Der skal være tilbud til de procenter, der ikke kan komme ind, siger Mie Dalskov Pihl.