200 nye pladser i de overfyldte danske fængsler, flere narkohunde til at bekæmpe stoffer indenfor murerne og indkøb af håndholdte detektorer til at finde ulovlige mobiltelefoner.
Det er nogle af de initiativer, som de tre regeringspartier spiller ud med i forhandlingerne om en ny aftale for, hvordan Kriminalforsorgen skal drive de danske fængsler i de kommende fire år.
Regeringen har selv tidligere luftet, at der ville komme over 100 nye pladser, men det er nu altså blevet til 200.
Det øgede antal pladser skyldes, at regeringen vil "imødekomme forligspartierne" for at få en bred aftale på tværs af farve og fløje på Christiansborg, erfarer Ritzau.
Ud af de 200 ekstra pladser bruges 48 på pladser til negativt stærke fanger såsom rockere og bandemedlemmer. Formålet er at få isoleret de stærke fanger, så de ikke kræver dominerer de svage ved for eksempel at opkræve beskyttelsespenge.
De ekstra pladser koster statskassen 590,4 millioner kroner til og med 2016. Flere narkohunde og mobildetektorer koster godt 60 millioner kroner, og sammenlagt løber regeringens forslag for Kriminalforsorgen op i 1,75 milliarder kroner.
Andre tiltag indebærer øget brug af samfundstjeneste, flere i fodlænker og en særlig Task Force, der skal gøre det nemmere for udenlandske kriminelle at afsone i hjemlandet. Særligt lande som Rumænien, Litauen og Polen skal være i søgelyset.
Modsat vil regeringen slække på kravet for det maksimale antal fanger, der må sidde i de danske fængsler. I dag er målsætningen, at højest 92 procent af pladserne er optaget, men allerede fra næste år vil regeringen hæve grænsen til 94 procent.
I de sidste to år dag har tallet ligget omkring 97 procent, og først i 2016 regner regeringen med at nå det nye mål på 94 procent.
Samtidig skal Kriminalforsorgen effektivisere for 303 millioner kroner ifølge regeringen, og fængselsbetjent-elever skal gå fra elevløn til SU.
Den seneste aftale for Kriminalforsorgen blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.