Radioaktivt vand fosser ud af a-kraftværk

Det nedsmeltede Fukushima-atomkraftværk lækker nu radioaktivt vand til omgivelserne.
Arbejdere står overfor de mest forurenede områder på Fukushima-atomkraftværket.
Arbejdere står overfor de mest forurenede områder på Fukushima-atomkraftværket. Foto: AP Photo/Accident Investigation Special Committee via Kyodo News / POLFOTO

Højradioaktivt kølevand fra Fukushima-atomkraftværket lækker fra de tanke, hvor det skulle holdes indkapslet.

Det meddeler nyhedsbureauet Reuters.

Mindst 15.000 radioaktivt kølevand er løbet ud af tankene og ned i jorden ved atomkraftværket.

Vandet stammer fra paniknedkølingen af atomreaktoren under de kritiske måneder, da først jordskælv og siden tsunami slog værkets sikkerhedssystemer i stykker. Dele af vandet blev kastet ud over de ødelagte bygninger fra helikoptere.

Ifølge Tepco, der driver atomkraftværket, så er lækagen i tankene fundet og repareret. De undersøger nu, hvor alvorlige konsekvenserne er for miljøet.

Tepco er tidligere blevet mødt af international kritik, fordi de overvejede at pumpe kølevandet ud i havet, for at få plads til mere af slagsen - men pres fra blandt andet Korea og Kina har fået selskabet på andre tanker.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.