Frontfigur fra De Radikale Martin Lidegaard åbner nu for den betændte diskussion om højere pensionsalder. Målet er en ny pensionsreform, der tager hensyn til, at der er stor forskel i levealderen for forskellige samfundsgrupper:
- Vi skal se på, hvordan vi kan give dem, der er slidt ned og har udsigt til kort levealder tidligere ydelser end dem, der har udsigt til at leve længere, siger Martin Lidegaard, der blandt andet er parat til at se på sammenhængen mellem folke- og arbejdsmarkedspension.
Ny kommission efter valget
Den tidligere udenrigsminister og næstformand for De Radikales folketingsgruppe mener, at den sociale ulighed i levealderen kalder på nye initiativer:
- Uligheden handler både om uddannelse og profession. Vi kan se, at mange lever markant kortere end gennemsnittet, mens det omvendt går bedre end forventet for andre grupper. Derfor er det en helt relevant diskussion, om vores pensionsregler er rimelige, siger Martin Lidegaard, der lufter nogle af sine ideer i bogen 'Lad os mødes på midten'.
I mange fag er nedslidningen markant, og mange kan ikke klare den til de fylder 68 eller 70 år. Martin Lidegaard (R) ønsker at seniorførtidspensionen fastfryses på 60 år. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.
Han mener, at der kort efter et valg bør nedsættes en kommission, som skal komme med bud på, hvordan pensionssystemet kan gøres mere solidarisk:
- Succeskriteriet skal være, at der kommer en klar forbedring for de nedslidte. Dem der er for syge til at arbejde, men for raske til at få pension i dag. Det bliver dyrt, så det vil kræve solidaritet fra os, der godt kan arbejde længere, siger Martin Lidegaard, der håber, at også arbejdsmarkedets parter vil deltage aktivt:
- Målet for mig vil være en treparts-aftale, fordi det både er førtidspension, folkepension og arbejdsmarkedspension, der skal i spil. Det er ikke let, men jeg tror, at alle kan se, at der er et problem med en stor gruppe nedslidte.
Martin Lidegaard (født 1966 i København) er cand.comm.
Medlem af Folketinget for Radikale Venstre og næstformand for den radikale folketingsgruppe.
Efter folketingsvalget i 2011 blev han udpeget som klima- og energiminister samt bygningsminister.
Udenrigsminister fra februar 2014 - juni 2015.
Forfatter til bogen "Lad os mødes på midten".
Fortryder ikke reformer
De Radikale var en del af velfærdsaftalen fra 2006, hvor det blev besluttet, at pensionsalderen skal stige i takt med den gennemsnitlige levealder. Og partiet ønsker tilmed, at stigningen i pensionsalder fremrykkes.
De holdninger bakker Martin Lidegaard fortsat op om for at undgå mangel på arbejdskraft.
- Men der er også kommet nyt frem siden velfærdsaftalen. Eksperter siger, at der faktisk ikke er evidens for, at vi alle kan arbejde, til vi er 70 år. Vi aner simpelthen ikke hvor mange, der kan arbejde så længe, siger Martin Lidegaard.
Han hæfter sig ved, at både forskere og pensionsselskaber har peget på netop den problemstilling.
- Mange med hårdt fysisk arbejde er slidt ned og havner i grænselandet mellem kontanthjælp og førtidspension. De kan ikke få pension, selvom de er slidt ned. Den måde, vi behandler nogle af dem, der har knoklet allermest, er ikke værdig.
Martin Lidegaard er også klar med et konkret forslag, som vil kunne hjælpe mange af dem med de slidte skuldre og knæ eller de psykisk nedslidte. I dag har de mulighed for at søge seniorførtidspension, hvis de har haft et langt arbejdsliv og højst er fem år fra folkepensionen - den grænse vil altså stige i takt med, at pensionsalderen stiger og derfor snart blive på 62 år.
- Man skal have ret til seniorførtidspension, når man fylder 60 år, hvis ens læge og en anden uafhængig læge vil udskrive lægeattest på det. De mennesker skal ikke trækkes gennem en masse prøvelser, hvis de er slidt ned, siger Martin Lidegaard, der understreger, at det bliver dyrt.
- Derfor bør vi se, om vi kan skrue et system sammen, så vi får råd til at hjælpe de nedslidte. Betalt ved at os, der kan arbejde, bliver lidt længere på jobbet. Det kan man enten lovgive sig til eller tilskynde til ved at gøre det mere attraktivt gennem et særligt fradrag til ældre, siger den Martin Lidegaard.
En 18-årig, der starter på arbejdsmarkedet i dag, får en folkepensionsalder på 75 år med de vedtagne reformer.
Seniorførtidspension er målrettet personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet (20-25 år).
For at komme i betragtning skal man højest have 5 år til folkepensionsalderen.
Seniorførtidspension er ikke en ny type førtidspension, men en ny ansøgningsmulighed. Det vil fortsat være et krav for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.