- Livet har naturligvis ændret sig rigtig meget. Og det har ændret mig meget. Jeg er blevet mor og jeg er trådt ind i min rolle som prinsesse med nyt job og den del af det. Så det er sket en hel del.
Sådan siger den svenske prinsesse Sofia ifølge det svenske medie Hänt i den svenske tv-station SVT's udgave af året, der gik.
Hun tilføjer, at hun synes det for det meste har været meget positivt:
- Før stod jeg en med en fod i begge verdener. Nu er dette mit job, det er min mission, siger prinsesse Sofia i tv-programmet.
Prinsesse Sofia er således tre et halvt år efter brylluppet med den svenske prins Carl Philip afklaret med den rolle, hun gik ind til.
I en ny tv-dokumentar, "En dag med prinsesse Sofia", som havde premiere på SVT fredag, fortæller hun, at hun i 2015 var i tvivl om, hvorvidt hun kunne klare opgaven som prinsesse.
- Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte inden, men det jeg ser i dag, er, at jeg har nogle fantastiske forudsætninger for at arbejde med det, som jeg brænder for. I og med, at den rolle, som jeg har i dag, giver mig en bred mulighed for at arbejde for Sverige, fortæller prinsesse Sofia ifølge Se og Hør blandt andet i dokumentaren.
Hun fortæller også, at hun er meget ærbødig overfor sine muligheder og synes, at det er en spændende udfordring:
- Man får jo et helt andet syn på Sverige. Jeg havde aldrig troet, at det ville være så interessant og sjovt. Men det betyder også, at man aldrig er anonym. For andre mennesker er man jo altid prinsesse, siger hun, men føler hun har fundet en god balance:
- Jeg troede, at jeg blev nødt til at være på en bestemt måde.
Prinsessen var Miss Slitz
Inden 34-årige Sofia Hellqvist blev til prinsesse Sofia af Sverige, voksede hun op i Älvdalen. Hun flyttede til Stockholm som 18-årig, hvor hun arbejdede som servitrice og glamourmodel.
Da hun var 20 år gammel, blev hun valgt som Miss Älvdalen i avisen Slitz, og senere blev hun stemt ind som Miss Slitz 2004. I 2005 medvirkede hun i realityprogrammet "Paradise Hotel" og flyttede efterfølgende til New York.
Hun er uddannet yogalærer og læste i USA regnskab og forretningsudvikling, og på Stockholms Universitet har hun læst global etik.
Hun har desuden udført frivilligt arbejde i Ghana, og var i 2010 medstifter af organisationen Project Playground, der hjælper udsatte børn og unge i Cape Town i Sydafrika.
I januar 2010 meddelte pressen, at Sofia Hellqvist var i et forhold med prins Carl Philip.
Siden brylluppet 13. juni 2015 er prinsesse Sofia og prins Carl Philip blevet forældre til prins Alexander og prins Gabriel.