Det er en historisk dag for det norske kongehus i dag. Prinsesse Märtha Louise er utilfreds med, at den norske forlægger har brugt hendes billede og navn på en norsk oversættelse af den fem år gamle engelske bog Seeing Angels .
Forlæggeren har kaldt den norske version for Märthas engle og bragt hendes billede på forsiden af bogen. Märtha Louise har tidligere sagt, at hun tror på engle, men vil ikke finde sig i at blive brugt som reklamesøgle for en bog, der slet ikke handler om hende.
Forlæggeren mener, det er et anslag mod ytringsfriheden og vil ved retsmødet have det allerede nedlagte fogedforbud mod bogen ophævet.
- Dette er et så stærkt angreb på ytringsfriheden, at det er helt utroligt. Det var aldrig sket, hvis det ikke havde været et medlem af kongehuset, siger Kjetil Kristoffersen fra forlaget, til VG s netavis.
Et grænseland
I Danmark ville bogen sandsynligvis slet ikke være kommet i nærheden af trykmaskinerne.
I hvert fald ikke hvis det stod til Dansk Forlæggerforning. Næstformand Michael Haase erkender, at sagen befinder sig i et grænseland, men han mener, man skal forholde sig til de etiske retningslinjer, uanset hvad loven siger.
- Jeg ville ikke gøre det. Jeg går meget op i etik, og jeg synes, man skal opføre sig ordentligt. Livet er for kort til kun at tjene penge, siger Michael Haase, med henvisning til, at billedet af prinsessen formentligt er bragt for bedre at kunne sælge bogen.
Men Jurist i Dansk Forlæggerforening Christine Bødtcher-Hansen tror ikke, at forlæggerens argumenter om ytringsfrihed og ophavsret ville stå stærkt nok.
- Sammenhængen mellem billedet og bogens indhold er simpelthen ikke tilstrækkeligt. Hvis man ønsker at anvende et billede af prinsessen på en bogforside, skal det have relevans for bogens indhold. For eksempel hvis der er tale om en biografi om prinsessen, en bog om kongehuset eller lignende, siger Christine Bødtcher-Hansen.
Jurist og professor i ophavsret ved Københavns Universitet, Jens Schovsbo, er enig.
- Hverken Norge eller Danmark har helt præcise regler på det her område, men ud fra en betragtning om ret til eget billede, må man ikke forbinde en person med nogle holdninger, uden at personen har givet tilladelse til det. Især ikke når der er tale om en kommerciel eller politisk sammenhæng, siger Jens Schovsbo.