De populære DR-programmer, '180 dage på plejehjem,' var en del af inspirationen, da Horsens kommune og FOA fik ideen til at hyre teenagere til nye fritidsjob, hvor de skal hygge om ældre borgere.
Det fortæller Lone Boysen, leder af Sundhedscenter Horsens, og Winnie Winther, der er områdeansvarlig for Social og Sundhed i FOA Horsens.
- Vi havde en brainstorm om, hvad vi kan gøre ved vores fælles udfordring: Problemet med at rekruttere arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Så kom vi til at tale om TV-programmet med de studerende, der flytter ind på et plejehjem, siger Winnie Winther.
I program-serien, der blev sendt i foråret, fulgte seerne fem unge studerende, der flyttede ind på et aarhusiansk plejehjem, hvor de boede gratis mod til gengæld at bruge mindst 30 timer hver måned på samvær med de ældre. På tværs af generationer blev der snakket, sunget, drukket øl og spillet banko.
I Horsens Kommune er samværet mellem generationer også et vigtigt element. I første omgang er planen at ansætte fire teenagere i alderen 13-17 år til at hygge om beboerne på to af byens plejecentre. Ideen er, at de unge skal spille kort og gå ture med de ældre og samtidig få et indblik i de faste medarbejderes hverdag.
- De unge får noget på deres CV og erfaringer, de kan bruge senere i livet. De får relationer, som de måske ikke har i deres egen familie, siger Lone Boysen.
Det er planen, at de fire nye fritidsjob skal være besat den 1. september.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.