PÅ DENNE 1. MAJ har jeg tænkt en hel del på alle de danskere, der hver dag går på arbejde – og på alle dem, der hver dag leder efter et. Jeg glæder jeg mig over, at vi nu forhåbentligt kan vinke farvel til en storkonflikt, men jeg sidder alligevel tilbage med en stærk erkendelse af, at vores offentligt ansatte er tyndslidte. De er frustrerede. De er stressede og kede af, at de ikke kan udføre deres arbejde så godt, som de gerne ville.
Den frustration skal vi tage hamrende alvorligt - også selvom fanerne foran Forligsinstitutionen er pakket væk igen. Vi skal erkende, at vi ikke kan spare os til en mere effektiv offentlig sektor. Vi skal lytte, vi skal afbureaukratisere, fjerne sparekrav og stole på, at offentligt ansatte ønsker at gøre deres allerbedste, bare de får de vilkår, der skal til for at gøre det.
Og så er vi nået frem til min helt store kæphest på en dag som i dag: Tillid.
Mere specifikt tillid - eller manglen på samme - når det gælder vores ledige borgere. 1. maj handler nemlig ikke kun om vilkårene for mennesker i arbejde, det handler for mig i højeste grad også om vilkårene for mennesker uden for arbejdsmarkedet. Hvordan behandler vi vores ledige medborgere? Hvordan taler vi med dem? Hvordan taler vi om dem?
Som arbejdsmarkedsordfører i Alternativet har jeg de seneste år været i kontakt med hundredvis af danskere, der har beskæftigelsessystemet inde på livet, og lad mig sige det helt uden omsvøb: Systemet er sygt. Vi gør mennesker til klienter og søger igennem et bureaukratisk kontrolregime at piske dem i arbejde. Uden held. Og systemet er ikke bare sygt, det er desværre også ineffektivt. Vi smider hvert år milliarder ud af vinduet på et beskæftigelsessystem, der er notorisk ringe til rent faktisk at få mennesker i arbejde. Så hvad skal vi gøre?
FOR MIG STARTER DET VED MENNESKESYNET. Vi skal indse, at mennesker grundlæggende gerne vil arbejde og bidrage til samfundet. Alle har brug for at føle, at der er behov for dem, at de spiller en rolle, at de kan gøre en forskel. Det er absurd at lade nogle ganske få arbejdssky mennesker være grundlag for, hvordan vi behandler det kæmpestore flertal, der bare gerne vil støttes til at finde et arbejde. Når vi møder hinanden med mistillid, skaber vi et forkrøblet samfund. Det svarer jo til at alle blev kropsvisiteret, når de forlod et supermarked, fordi vi ved, at nogen stjæler. Grotesk tanke, ikke?
Men det er sådan, vi har indrettet vores beskæftigelsessystem. Og på denne 1. maj har jeg en bøn til mine kolleger på Christiansborg: lad os nu indrette et system, hvor vi stoler på vores medborgere. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de vil belønne tilliden og at resultatet vil være gladere mennesker, der har selvtilliden og gejsten til at komme videre i deres liv.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.