Vandet omkring Nordpolen – også kaldet Det Arktiske Ocean – er det helt store emne i dag i Grønland. Sent i aftes dansk tid startede et internationalt topmøde i Ilulissat, som udenrigsminister Per Stig Møller (K) står bag.
Både Danmark/Grønland, USA, Rusland, Canada og Norge vil gerne have fingrene i områdets formodede sorte guld: Olien. Og ikke mindst gas.
Men kampen skal foregå efter de regler, der allerede er aftalt. Regler om, at landene skal bevise, at deres kontinentalsokkel hænger sammen med Nordpolens, hvis de vil have en bid af kagen. Det mener udenrigsminister Per Stig Møller (K).
- I sommer så vi, at russerne plantede deres flag på bunden af Det Arktiske Ocean (fire kilometer under havets overflade, red.) Det har fået nogle til at konkludere, at vi er tæt på en væbnet konflikt i kapløbet om Nordpolen, siger han.
Udenrigsministeren mener dog ikke, at der er tale om spændinger mellem landene af den grund.
- Flaget er en måde at vise, at man er stolt over at have været der. Men det betyder ikke, at flaget giver dem retten til området. Da USA satte sit flag på månen, betød det heller ikke, at de så ejede den, forklarer Per Stig Møller.
Formålet med topmødet er ifølge udenrigsministeren ikke at dele havbunden mellem landene.
- Det er at bekræfte overfor hinanden, at vi vil følge den internationale lov, der allerede eksisterer på området.
Derfor har han inviteret de fem såkaldte arktiske lande til en snak, hvor målet altså er at skrive under på en aftale om, at kampen om rettighederne til vandområderne, sker efter spillereglerne.
Og det skulle der umiddelbart være gode chancer for.
Men ingen ved med sikkerhed, om olien er dernede i det isnende dyb, fortæller statsgeolog Flemming Christiansen fra De Nationale Undersøgelser for Grønland og Danmark, GEUS.
Men hvis gisningerne holder stik, er der for mange, mange milliarder kroner olie.
- Vi har ikke meget viden om, hvad der er nede i Det Arktiske Ocean. Udover olie håber man også på mineraler og enzymer, fordi medicinalindustrien ville kunne producere medicin af det, siger han.
For at finde ud af, hvem der faktisk har retten til havbunden under Nordpolen, har både Danmark, Norge, Canada, USA og Rusland sat forskere i sving i dybet. Især er landene interesseret i den såkaldte Lomonosov-bjergryg. Hvis landene kan bevise, at bjergryggen ligger i forlængelse af deres kontinentalsokkel, må de lægge bjergryggens længde til den havbund, de så kan få lov til at råde over.
Danmark har indtil 2014 at skaffe dokumentationen til FN’s kontinentalsokkelkomité. Først derefter begynder de egentlige diplomatiske forhandlinger om retten til havområdet. Hvis flere lande har dokumentationen i orden og kan kræve retten til samme område, kan sagen blive afgjort af FN-domstolen i Haag.