Den polske regering skifter torsdag leder, da premierminister Beata Szydlo træder tilbage. Hun erstattes af finansminister Mateusz Morawiecki.
Han arver et betændt forhold til EU. Siden det kristent-konservative Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) vandt magten i Polen i 2015, har den polske regering været på kollisionskurs med Bruxelles.
Her kan du få et overblik over den strid, som Morawiecki arver:
* Lov og Retfærdighedspartiet vinder magten i 2015. Et af partiets mærkesager er en reform af det polske domstolssystem. Domstolene er for ineffektive og langsomme.
* I sommeren 2017 fremsætter regeringen tre forslag til lovændringer. De bliver mødt af skarp kritik fra EU.
* Efter fremsættelsen blokerer præsident Andrezj Duda for to af lovforslagene.
* De blokerede lovforslag skulle have den effekt, at alle dommere i den polske højesteret var blevet afskediget, medmindre justitsministeren fandt, at de skulle fortsætte. Parlamentet skulle også have mere kontrol over udpegelsen af dommere.
* Den ene lov, præsidenten lod passere, tiltrak sig også kritik fra EU.
* EU-Kommissionen er blandt andet utilfreds med, at der er forskellige pensionsaldre for mandlige og kvindelige dommere og med at justitsministeren får magt til at forlænge en dommer ud over pensionsalderen samt til at fyre og udpege domstolsformænd.
* 15. november opfordrer EU-Parlamentet til, at Polen bliver sanktioneret i henhold til en paragraf i EU-traktaten, der er kendt som "atombomben".
EU-traktatens artikel 7 kan i yderste fald føre til, at et medlemsland bliver frataget sin stemmeret i EU's ministerråd. Den har aldrig før været anvendt.
En artikel 7-procedure kan først indledes, hvis et flertal på fire femtedele i ministerrådet stemmer for. Selve sanktionen kræver enstemmighed blandt de 27 andre EU -lande. Det ventes Ungarn at blokere for.
Kilder: Ritzau og Financial Times.
/ritzau/