De sidste par dage har flere medier omtalt en storstilet plan fra Alternativets partileder og statsministerkandidat Uffe Elbæk. Planen beskriver, hvad Alternativet vil gøre, hvis drømmen om at gøre Elbæk til statsminister mod alle odds skulle gå i opfyldelse.
Her er et overblik over hovedpunkterne i Alternativets regeringsprogram:
* Planen er på 58 sider og har titlen "Der er et alternativ".
* Første del handler om, hvordan Alternativet vil lede Danmark på en mere åben måde. Blandt skal ministre omfattes af en karensperiode, så de ikke fra den ene dag til den anden kan skifte til job i det private erhvervsliv. Offentlighedsloven skal ændres, så der bliver bedre mulighed for aktindsigt.
- Der skal oprettes et Borgerting, hvor almindelige borgere efter lodtrækning skal mødes og diskutere politik. Det skal være et supplement til Folketinget. Og Ridebanen på Christiansborg skal omdannes til en Borgertribune - "en slags moderne amfiteater" - til offentlige arrangementer. Det er inspireret af folkefester fra enevældens tid.
- Der skal nedsættes en grundlovskommission, der skal opdatere grundloven. Men Alternativet foreslår konkret, at naturens rettigheder skal skrives ind i grundloven, at stemmeretten skal udvides og at mindst to tredjedele af Folketinget skal stemme for, hvis Danmark skal i krig.
- Der skal indføres et loft på 1000 kroner over private donationer til partier. Den offentlige partistøtte skal sættes op.
- Både mænd og kvinder skal være repræsenteret med 40 procent i regeringen, og der skal være ligestilling i vigtige udvalg og blandt topembedsmænd.
* Anden del er Alternativets oversigt over nye ministerier og deres tilhørende politiske prioriteter:
- Statsministeriet skal ud over statsministeren befolkes af en vicestatsminister. Det overordnede ansvar er "den bæredygtige omstilling af hele samfundet" og at sikre at alle ministerier overholder menneskerettighederne.
- Ministeriet for grøn omstilling skal have fire ministre og overtage den rolle, Finansministeriet spiller i dag som det ministerium, der sætter de overordnede rammer for regeringens arbejde.
- Ministeriet for social retfærdighed skal afskaffe det, Alternativet kalder "fattigdomsreformer", blandt andet integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Der skal indføres en "basisydelse" uden modkrav, som er et første skridt mod borgerløn.
- Ministeriet for kunst, kultur og livssyn er et af dem, der har fået den mest omfangsrige beskrivelse i programmet. Nedskæringer på kulturlivet skal stoppe, der skal afsættes en årlig "kulturmilliard" og unge, udsatte og nyankomne flygtninge skal tilbydes gratis kultur. Der skal indføres en national "huskunstner-ordning", hvor statslønnede kunstnere skal rotere mellem hospitaler, biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
- Trivsels- og Omsorgsministeriet får blandt andet til opgave at indføre 30-timers arbejdsuge.
- Undervisningsministeriet skal skifte navn til "Ministeriet for livslang nysgerrighed". Justitsministeriet skal hedde "Justits- og Frihedsministeriet" og skal blandt andet legalisere cannabis.
- I alt forestiller Alternativet sig 15 ministerier med til sammen 22 ministre.
* Tredje del af Alternativets plan handler om finansiering. Der er tale om en fireårigt budget, der ifølge partiets regnestykke består af udgifter for 238 milliarder og finansiering for 244 milliarder kroner.
- Den største finansieringskilde er fremrykket skat på pensionsindbetalinger. Altså at man beskatter pensioner på indbetalingstidspunktet i stedet for som nu, når de udbetales. Det bidrager med i alt 80 milliarder kroner. Det er penge, der så ikke kommer i statskassen på et senere tidspunkt.
- Den næststørste finansieringskilde er skat på finansielle transaktioner. Det skal indbringe knap 38 milliarder kroner. Det tal er dog særdeles usikkert.
* Sidste afsnit handler om de ulemper, Alternativet selv ser ved sit politiske program. Her nævner partiet blandt andet usikkerhed om budgettets holdbarhed.
- Der er også risiko for, at en stor del af politikken fører til mere bureaukrati, fremgår det. Og der er mulighed for snyd og udnyttelse, når man eksempelvis afskaffer kontrol i dagpengesystemet.
/ritzau/