Mens abortdebatten raser i USA, har endnu en delstat indført ny lovgivning, som begrænser retten til abort.
Den amerikanske delstat Oklahomas guvernør, Kevin Stitt, har tirsdag aften dansk tid skrevet under på den såkaldte hjerteslagslov.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Loven betyder, at klinikker ikke må foretage aborter, efter at der kan observeres hjertebanken ved et foster. Det sker som regel efter cirka fire ugers graviditet.
Gør man det alligevel, kan enhver privat borger i delstaten sagsøge klinikken.
Taber klinikken det private søgsmål, skal den af med mindst 10.000 dollar i erstatning. Det svarer til cirka 70.500 kroner.
Foruden det skal klinikken hoste op med udgifter til advokater og retsomkostninger. Det fremgår af lovteksten, som kan læses på delstatens egen hjemmeside.
Kevin Stitt udtrykker på Twitter glæde over, at loven er blevet gennemført.
- Jeg ønsker, at Oklahoma bliver den delstat, hvor retten til liv vægter højst, fordi jeg repræsenterer de fire millioner borgere i delstaten, som overvældende ønsker at beskytte ufødte, skriver han.
Ifølge lovteksten kan der ske undtagelse for loven, hvis der er tale om en sundhedsmæssig nødsituation.
Graviditeter som følge af voldtægt eller incest er ikke undtaget fra loven. Det slås dog fast, at man ikke kan indbringe et søgsmål mod en abortklinik, hvis man er den person, som har begået overgrebet, der resulterer i graviditeten.
Retten til fri abort i det første trimester af graviditeten er føderalt sikret af en højesteretsafgørelse fra 1973 i sagen "Roe mod Wade".
Et lækket dokument fra den amerikanske højesteret viser dog, at et flertal i retten per 10. februar var for at træffe en modstridende afgørelse i en ny sag om Mississippis abortlov.
Det ville i så fald overtrumfe den retlige præcedens, som blev sat af afgørelsen fra 1973, og give delstater mulighed for at indføre og håndhæve deres egne abortlove.
/ritzau/