En sikring af reallønnen står øverst på dagsordenen, når landets offentligt ansatte til foråret skal have ny overenskomst.

Det siger chefforhandleren for de over 500.000 kommunalt ansatte i KTO, Anders Bondo Christensen.

Han understreger, at kravene fra KTO's medlemsorganisationer først vil blive indsamlet om et par uger.

Men i Danmarks Lærerforening, som han også er formand for, er hovedkravet klart:

"Det bliver helt klart, at de midler, der er til rådighed, skal bruges til generelle lønstigninger, så reallønnen forsvares så godt som muligt," siger Anders Bondo Christensen til Newspaq.

Hvis reallønnen bliver sikret, betyder det, at de offentligt ansatte stadig vil kunne købe nøjagtig det samme i supermarkedet, selvom priserne er steget.

Sidste gang, der blev forhandlet overenskomst på det offentlige område, var i 2008. Her endte den økonomiske ramme på hele 12,8 procent for en treårig periode - de største lønstigninger i 20 år.

Men jubel-tiderne er forbi.

"Vi får selvfølgelig ikke den lønfest, vi havde i 2008," erkender Anders Bondo Christensen, der alligevel er irriteret over, at finansminister Claus Hjort Frederiksen i dag i Berlingske Tidende appellerer til de offentligt ansatte om at "udvise solidaritet med det øvrige samfund."

"Der er tale om ritual teatertorden. Claus Hjort skal hellere bruge sin tid på at sikre, at den offentlige sektor fortsat er en attraktiv arbejdsplads. Danmark vil om kort tid mangle tusindvis af lærere, sygeplejersker og andre faggrupper i det offentlige.

Udover løn vil de offentligt ansatte, i hvert fald i Danmarks Lærerforening, gå efter at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø, så færre ender på førtidspension eller går ned med stress.

"Det vil også give en effektivitetsgevinst for samfundet, for syge lærere er dyre for kommunen," siger Anders Bondo Christensen.

Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen vil arbejdsgiverne bl.a. kræve, at flere penge lægges ud til lokale lønforhandlinger.

Det krav afviser KTO-formanden.

"Der er massive problemer med at få det lønsystem til at fungere i staten, og vi piller ikke flere penge ud af systemet, som arbejdsgiverne ikke kan få til at fungere," siger han.

Også kravet om mere fleksibel arbejdstid får umiddelbart den kolde skulder.

"Fleksibilitet er blevet et hurra-ord. Hvis det er at fjerne alle regler, er vi selvfølgelig ikke med på det, men vi vil gerne have regler, der sikrer, at vi kan arbejde fleksibelt, siger Anders Bondo Christensen.
Forhandlingerne om en ny overenskomst i stat, regioner og kommuner begynder efter nytår.