Enten skal folkeskolen afsluttes med karakteren to eller derover i dansk og matematik. Eller også skal den unge have en forudgående aftale om en praktikplads.
Ellers er døren til landets erhvervsuddannelser lukket.
Det står klart, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag middag løftede lidt af sløret for den kommende reform af området i sin tale ved Folketingets åbning.
- De unge, der ikke opfylder karakterkravet, skal have tilbud om et nyt forberedende 10. klasseforløb, der er målrettet erhvervsuddannelserne, lød det fra statsministeren.
Tiltagene skal være med til at dæmme op for det stærkt stigende frafald på erhvervsuddannelserne, der betyder, at knap halvdelen af de unge dropper ud før tid.
Adgangskravene til uddannelserne falder sammen med oprettelsen af en ny fleksibel ungdomsuddannelse på to år, der sigter mod det ufaglærte arbejdsmarked. Regeringens mål er at tiltrække 3.000 unge om året, der ellers ville være i fare for at falde ud i ledighed.
Samtidig skal de 12 forskellige indgange til erhvervsuddannelserne, der varer mellem halvandet og fem og et halvt år skæres ned til fire.
Det sker i erkendelse af, at de unge kan have svært ved at overskue de forskellige muligheder. I dag er det kun 19 procent af de unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse.
- Regeringen har sat det mål, at andelen i de kommende år skal øges, så det i 2020 er 25 procent af de unge. Og 30 procent i 2025, lød det fra Helle Thorning-Schmidt.
Som en del af den samlede plan skal erhvervsuddannelserne desuden have et timemæssigt løft til 26 timers undervisning om ugen.
- 20 timer om ugen er ikke nok, når man skal være en dygtig faglært. Eleverne på erhvervsskolerne skal have flere timer og et fast timetal, ligesom de har det i gymnasiet, sagde Helle Thorning-Schmidt.