Regeringens storstilede 2025-plan vil både belønne de lavtlønnede med et nyt jobfradrag og sænke topskatten.
Håbet er, at det vil få flere danskere i arbejde og at dem, der allerede arbejder, vil give den en ekstra skalle.
Men at bedømme ud fra en undersøgelse blandt medlemmer af HK/Privat, er det en meget lille andel af lønmodtagerne, der har planer om at skrue op for arbejdstiden, hvis de får en skattelettelse.
Blot 2,5 procent af de knap 1200 deltagere i webundersøgelsen svarer, at de vil arbejde flere timer, hvis de får en generel skattelettelse. Og det kommer ikke bag på Simon Tøgern, formand for HK/Privat.
- Det, som langt de fleste lønmodtagere opfatter som den største udfordring, er ikke, om de tjener 100 kroner mere eller mindre. Det er derimod, om de kan få hverdagen til at hænge sammen.
- Vores medlemmer prioriterer åbenlyst højere at få en hverdag, der hænger sammen, end at jagte en skattelettelse, som de i et eller andet omfang selv skal betale for, siger Simon Tøgern.
Tre ud af fire deltagere i undersøgelsen svarer, at de vil arbejde det samme antal timer, som i dag, mens 8,5 procent hellere vil arbejde færre timer end i dag, hvis de efter skattelettelsen får udbetalt omtrent det samme.
Gulerod eller hængekøje
Når det handler om effekten af skattelettelser, taler økonomer om henholdsvis en gulerodseffekt og en hængekøjeeffekt.
Gulerodseffekten får folk til at arbejde mere, fordi de får flere penge ud af at yde en ekstra indsats. Mens hængekøjeeffekten modsat får folk til at arbejde mindre, fordi de med færre lønkroner får det samme udbetalt.
Men selvom HK/Privats undersøgelse tyder på det modsatte, så forventer Finansministeriet, at guleroden vil virke stærkere end hængekøjen.
Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen Aarhus Universitet viser forskningen, folk arbejder lidt mere, når der kommer skattelettelser, selv om de siger noget andet på forhånd.
- Én ting er, hvad folk siger, at de gør. Noget andet er, hvad de faktisk gør. Rent forskningsmæssigt er der belæg for, at der er en svag positiv effekt af skattelettelser på folks arbejdsudbud. Men det er ikke meget, vi taler om, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Hvis skatten sænkes med 10 procent, så regner man med, at arbejdsudbuddet vokser med 1 procent.
Finansministeriet forventer på den baggrund, at skattelettelserne samlet set vil betyde, at danskerne øger arbejdstiden med, hvad der svarer til 2100 fuldtidsstillinger i 2025.
Kun virkning i topskatten
Rent faktisk vil hængekøjen veje tungere ved lettelserne i jobfradraget, som isoleret set mindsker arbejdstiden med, hvad der svarer til 800 fuldtidsstillinger.
Til gengæld vil den lavere topskat få danskerne til at arbejde så mange ekstra timer, at det svarer til 2900 ekstra job, forventer Finansministeriet.
- Det lyder måske af meget. Men ser man i det store perspektiv, hvor vi frem mod 2025 skal få over 200.000 flere i job, så er de her knap 3000 i beskæftigelseseffekt fra topskattelettelserne jo en meget lille andel, fremhæver Bo Sandemann Rasmussen.