Så kan du for alvor godt finde den gode hue og dit bedste halstørklæde frem. Vejret onsdag kan nemlig flere steder i landet godt føles som bidende koldt. Faktisk helt ned til minus 12 til 15 grader.
Det vurderer DMI og siger til B.T., at det bliver koldere.
- Hvis det bliver den her jævne til hårde vind i dag, så blæser det otte-ti meter pr. sekund. Og hvis temperaturen så er omkring frysepunktet, så vil det faktisk føles som 12-15 graders frost, forklarer Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog, og tilføjer:
- Men det er så bare en forsmag på, hvad der venter os. For vinden trapper gradvist op den kommende tid, og temperaturen trapper gradvist ned. Så det vil kun komme til at føles koldere de kommende fem-seks dage.
Onsdag bliver også en dag, hvor der kan falde sne flere steder i den sydlige del af landet. DMI forventer, at den hvide nedbør vil fortsætter i halvandet døgn.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.