En mandlig motorcyklist er i kritisk tilstand efter et alvorligt trafikuheld i Vallensved ved Næstved.
Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig.
- En fører, der er født i 1988, er blevet fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand, fortæller han.
Sammenstødet skete på Vallensved Bygade klokken 07.36 onsdag morgen, da motorcyklisten og en personbil af uvisse årsager kørte frontalt sammen.
En person, der sad i bilen, er også kommet til skade. Det er dog ikke alvorligt, men vedkommende er blevet kørt til sygehuset i Slagelse, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.