Mobilteknologi hjælper folk med at finde vej på Roskilde

Studerende fra Danmarks Tekniske Universitet har udviklet en interaktiv tjeneste, hvor festivalgæster kan uploade billeder fra festivalen på nettet og samtidig få præcis at vide, hvor de befinder sig.
Mobilen er ikke bare til at tale i. Den kan også - med et specialudviklet program - hjælpe dig med at fidne vej på festivalen.
Mobilen er ikke bare til at tale i. Den kan også - med et specialudviklet program - hjælpe dig med at fidne vej på festivalen. Foto: GettyImages

Locomash. En sammentrækning af ordene location og mash-up.

Ordet betegner en ny teknik, som studerende fra DTU har udviklet i samarbejde med Lancaster University, som kan hjælpe festivalgængere med at finde vej på festivalen og uploade billeder på nettet af, hvor de befinder sig.  

Tjenesten kræver en såkaldt 'smartphone' med GPS og kamera, og at man downloader et program fra hjemmesiden www.locomash.com.

Et stort socialt netværk

Derefter kan man geotagge billeder - det vil sige at mobilen viser, præcis hvor på festivalen, man er. Billederne bliver efterfølgende lagt ud på hjemmesidens kort over de forskellige zoner. Og når man bevæger sig ind i en ny zone, vibrerer ens mobil og fortæller hvilken festivalzone, man er trådt ind i.

- Roskilde er jo et stort socialt netværk, hvor folk interagerer via sms, mms'er og mobilsamtaler. Og vi vil gerne udvikle det netværk med den nyeste mobilteknologi, fortæller Kristian Kristensen, der er IT-koordinator på DTU og med til at efterprøve teknologien på Roskilde Festival.

Den nye teknologi kan desuden bruges til at anbefale steder eller områder til ens venner.  

- Det interessante er ikke bare, at man kan se billeder fra festivalen. Man kan også indele festivalen i sine egne zoner, som man vil anbefale. Og når ens venner så går ind i en af de zoner, man har anbefalet, så får de en besked om det, fortæller Reuben Edwards fra Lancaster University, der har været med til at udvikle Locomash-teknologien. 

Fremtidens mobil

Indtil videre har kun omkring 21 procent af festivalens deltagere mobiltelefoner, der kan bruge den nye teknologi. Men i løbet af det næste par år kommer de fleste mennesker til at have en mobil, der indeholder både kamera og GPS, spår Kristian Kristensen.

- Det hele handler om kommunikation. Og mobilen gør det nemmere f.eks. at vise sine venner, præcis hvor man er, eller hvad man har oplevet. Så i stedet for både at have en mobil og et digitalkamera, vi mange folk fremover nøjes med en god kameramobil, siger Kristian Kristensen.

faktaboks

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.