Den danske model og taekwondokæmper Lisa Lents er netop nu i fuld gang med den benhårde træning til efterårets sæson af "Vild med dans", hvor seerne kan glæde sig til at opleve hende feje henover dansegulvet i flotte kjoler.
Alligevel har den 22-årige skønhed haft tid til et lille smut til Sydfrankrig. Dog ikke for at ligge på stranden og slikke sol, men derimod for at få andre af sine talenter foreviget i forførende bikinier på en arabisk sheiks milliondyre yacht. Det skriver BT.
"Vi spurgte en arabisk sheik, om vi måtte låne hans yacht til 120 millioner kroner. Det var fantastisk. Jeg har altid drømt om at få lavet billeder sådan et eksklusivt sted," siger Lisa Lents, der er glad for resultatet.
"Jeg synes, billederne er sofistikerede. De er sobre og pæne og ikke vulgære," siger hun.
Se mere hos BT her.