Demonstranter i den iranske hovedstad, Teheran, fortsatte søndag protester mod myndighederne, efter at Irans militær har indrømmet, at det ved en fejl skød et ukrainsk passagerfly ned.
Og selv om det langtfra er første gang inden for de seneste måneder, at der er protester rundt omkring i Iran, så har de denne gang ændret karakter.
Det vurderer Claus Valling Pedersen, som er lektor i persisk ved Københavns Universitet og Iran-kender.
- Mit gæt er, at de, der demonstrerer i Teheran i dag, er mellemklassen - studerende og uddannede folk, som er vrede over, at regimet har stukket dem blår i øjnene og undladt at sige sandheden, siger han.
Ifølge lektoren har protesterne tidligere været domineret af iranere, som er frustrerede over den økonomiske situation, landet er i.
Men det er ikke tilfældet denne gang, vurderer han.
- Jeg tror ikke, det er udløst af den dårlige økonomiske situation, men at det er politisk. At man føler sig undertrykt og løjet for af regeringen og militæret, siger Claus Valling Pedersen.
Onsdag blev et ukrainsk passagerfly med flere end 170 om bord skudt ned. I to dage fastholdt de iranske myndigheder, at det ukrainske fly ikke var blevet ramt af en raket.
Fredag indrømmede iransk militær imidlertid, at det var ansvarlig for nedskydningen af passagerflyet. Og at der var tale om en fejl.
Efterfølgende gik flere tusinde demonstranter på gaden lørdag. Der blev råbt slagord som "død over diktatoren" - en henvisning til landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.
Søndag forsatte demonstrationerne, hvor demonstranter blandt andet råbte:
- Myndighederne lyver om, at vores fjende er USA. Vores fjende er lige her, lød det ude foran et universitet i Teheran.
Claus Valling Pedersen mener, at der - ud over middelklassen - kan være tale om, at kritikken også har slået rod i politikere og parlamentsmedlemmer.
- Jeg tror, vi skal holde militæret ude her. Men det kan godt være, at der er politikere og parlamentsmedlemmer, der fører en mere moderat linje i iransk politik, som også er utilfredse.
- Og måske kan disse politikere se det som en mulighed for at sætte ind over for de stærkt konservative, som ses som allierede med Revolutionsgarden, siger lektoren.
Han mener dog ikke, at protesterne i sidste ende vil få større konsekvenser for, hvem der sidder på magten i Iran.
- Hvis der er tegn på mere oprør, vil de, der sidder på magten i Iran i dag, stoppe protester og demonstrationer. Måske vil de gøre det med lidt større forsigtighed og være mindre aggressive end tidligere, siger Claus Valling Pedersen.
/ritzau/