Stem personligt.
Opfordringer til at sætte kryds ved at bestemt navn på stemmesedlen har ikke manglet, men danskerne har vendt det døve øre til.
Kun hver anden dansker satte ved torsdagens folketingsvalg kryds ved en bestemt politiker - resten valgte at give partiet deres stemme.
Helt præcis satte 50,1 procent af danskerne et personligt kryds, viser en optælling, som Newspaq har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Og det er næsten det samme som ved det seneste folketingsvalg i 2007, hvor tallet var 50,8 procent. Man skal helt tilbage til Anden Verdenskrig før andelen af personlige stemmer var markant over 50 procent.
Valgforsker Roger Buch mener, at det lave antal personlige stemmer skyldes, at danskerne ikke kender folketingskandidaterne.
"Folketingspolitik udspiller sig i stort omfang på tv-skærmen, og her ser man partilederne. Men de øvrige kandidater kender danskerne stort set ikke," siger han.
Det danske valgsystem med 10 storkredse betyder desuden, at partiledere ikke kan vælges over hele landet. Det har både fordele og ulemper, mener valgforskeren, der er lektor ved Danmarks Medie-og Journalisthøjskole.
"Hvis valget var én stor opstillingskreds som det f.eks. er til Europaparlamentet, ville præsidentvalgkampen blive endnu mere forstærket, og topkandidater ville kunne støvsuge hele landet," siger han.
Kun ni kandidater med Lars Løkke Rasmussen og Johanne Schmidt Nielsen i spidsen fik flere end 20.000 personlige stemmer. Og det er interessant, mener Roger Buch.
"Et folketingsmandat koster omkring 19.000 stemmer. Det betyder, at meget få optjener deres eget mandat, og at flere end 160 medlemmer lever af partiets stemmer og de stemmer som andre kandidater i deres eget parti, der ikke kom ind, har fået," siger han.
Roger Buch mener, at der er en overdreven forestilling om, hvor svært det er at komme ind i Folketinget.
"Bund 20 i Folketinget har fået under 2.000 personlige stemmer, og det er jo ikke meget mere, end hvad mange har af Facebook-venner," siger Roger Buch.
Bundskaberen ved dette folketingsvalg blev forøvrigt Patrik Näsfors, der stillede op i Nordjylland for Kristendemokraterne. Han fik blot fire personlige stemmer.