SØREN PAPE SEJREDE, og Løkke led et stort nederlag. Det kan vi konstatere, efter Eva Kjer Hansen lørdag trak sig som minister.
Hendes exit kom efter flere dage med voldsom turbulens og et veludført spil 'Chicken' fra Pape og Løkke.
Historien er blevet godt og grundigt misforstået, og det ærgrer mig. For sagen er egentlig ganske simpel. I sin grundsubstans består den af to ting:
1) Landbrugspakken, der er blevet stemt igennem
2) Mistillid, grundet forkert information
De to ovennævnte punkter bliver ofte blandet sammen. Konsekvensen er, at flere vælgere undrer sig over, hvorfor De Konservative stemte for aftalen, når partiet samtidig ville af med ministeren, der havde lavet den.
Som hverv er landbruget under konstant pres og er derfor nødsaget til at bede om hjælp igen og igen.
Den landbrugsaftale, som blev lavet, er rigtig vigtig for landmændene og deres fremtidige drift. Derfor blev den stemt igennem. Tillægspakken kommer vi til.
Men først til punkt 2. Mistillid. Det er et hårdt ord, som i sidste ende tager livet af en minister.
De Konservative fremsatte dette, grundet nogle tal, som – af ministeren – var fremført forkert. Dette blev hun gjort opmærksom på, hvorfor landbrugsordfører Rasmus Jarlov (K) i et samråd med ministeren gav denne mulighed for at beklage fejlen. Ministeren tog med sin vanlige arrogance ikke imod de mange chancer, hun fik og nægtede at indrømme, at der var fiflet med tallene.
EN MINISTER BØR HAVE RESPEKT for de partier, der danner parlamentarisk grundlag for regeringen. Uanset om de har seks eller 37 mandater. Det havde Eva Kjer Hansen ikke, og derfor er hun ikke længere minister.
De Konservative vil udover ministerens afgang også have en tillægsaftale, der opvejer de konsekvenser, de forkerte tal havde for miljøet.
Landbrugsaftalen blev vedtaget, fordi den var en nødvendighed. Og ministeren røg grundet sin stædighed
Nu er Esben Lunde Larsen udpeget som ny landbrugs- og miljøminister, Ulla Tørnæs bliver ny videnskabsminister, og truslen om valg er hermed udsat.
MEN de blå partiers samarbejde er truet. Tilliden er svækket, og rygterne går på, at man - i særdeleshed regeringen og Dansk Folkeparti - vil straffe Søren Pape og De Konservative.
Det er for mig at se en helt forkert tankegang.
De blå partier må se i øjnene, at de nu står i en situation, hvor vælgernes tillid forsvinder, og hvor Mette Frederiksen ser ud til at indtage statsministeriet efter næste valg.
Der skal samarbejdes, hvis ikke flygtningekrisen skal håndteres af Alternativet og De Radikale, og hvis økonomien ikke skal kontrolleres af Enhedslisten og Uffe Elbæk.
DE BORGERLIGE PARTIER skylder danskerne og Danmark at kunne enes. For der er ingen der vinder ved splid. For det er som at give Mette Frederiksen de berømte nøgler.
Danmark skal videre, og det skal vi NU.
Debattér med mig på Avisen.dks facebookside her - og følg mig gerne på Facebook her.