Rapperen og superstjernen Kanye West er kendt for sit musiske talent, men også for hans temperament, som han aldrig er bleg for at lufte på en scene. Senest flippede Kanye ud på en fan, der legede med laserlys under en Watch The Throne-koncert.
Det skriver hjemmesiden Wenn.com.
Episoden udspillede sig under Watch The Throne-koncerten i Paris, hvor en fan havde en fest med at lyse grønt laserlys på rapperen, mens han optrådte.
- Kan I se den fyr lige her med den grønne laser? Stop med at fucke med alles show. Det er ikke en fucking leg, siger Kanye henvendt til hans fan efter at have stoppet musikken.
Fanen blev dog ikke videre mærket af hip-hop stjernens kommentar. Kanye måtte derfor efter få sekunder stoppe showet igen og true hans fan med bortvisning fra koncerten.
- Du vil få tæsk og blive smidt ud og alt muligt lort. Fald nu for fanden ned!, råbte sangeren vredt til sin fan.
Kanye vendte sig dog kort efter mod sit publikum og råbte "Har I det godt her til aften?".
Helt så dramatisk var Watch The Throne-koncerten i Danmark ikke, da Jay-Z og Kanye optrådte i Jyske Bank Boxen i Herning d. 26. maj. De sidste tre koncerter vil blive spillet i Irlands hovedstad Dublin og de to engelske byer Manchester og Birmingham.