Kæmpe jackpot: Fire kommuner scorer 345 millioner på arbejdsløse

Det er en ovenud god forretning at investere penge i beskæftigelsesindsatsen. Fire kommuner har tilsammen hentet mere end 340 millioner kroner hjem.
Hjørring kommune er én af de fire kommuner, der har ændret hele deres måde at tænke borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det tjener de 154 millioner kroner på over fem år.
Hjørring kommune er én af de fire kommuner, der har ændret hele deres måde at tænke borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det tjener de 154 millioner kroner på over fem år. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix og Hjørring Kommune

Det kan som kommune betale sig at spytte en masse penge ind i at hjælpe ledige.

Det viser tal, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til Beskæftigelsesudvalget.

De fire kommuner, Hjørring, Aabenraa, Silkeborg og Ballerup, har alle investeret mange millioner i, at få ledige borgere i beskæftigelse. Men tilsammen forventer de at høste en gevinst på 345 millioner kroner frem mod 2021, viser beregninger fra ministeriet.

Det får beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at sende en appel til landets øvrige kommuner.

- Jeg vil klart opfordre kommunerne til at se, hvad de her fire kommuner har gjort og lære af det, og jeg gør mit for at fortælle om deres erfaringer, når jeg kommer rundt i landet, skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Avisen.dk.

Ud med skemaerne

Hjørring er én af de kommuner, der puttede penge i en ny beskæftigelsespolitik. 158 millioner kroner investeret i at få de svageste ledige, kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte i job.

Og i kommunen har man hurtigt fået tjent pengene ind igen, og endda fået et udbytte af det.

Hjørring Kommune kan nemlig se frem til en besparelse på 312,7 millioner kroner og dermed en gevinst på 154,7 millioner kroner lige ned i lommen fra år 2015-2019.

Ivan Leth (S), byrådsmedlem i Hjørring Kommune, og formand for arbejdsmarkedsudvalget indtil udgangen af 2017, var med til at søsætte projektet.

Vejen til succes skal ifølge ham findes i den store omlægning, som kommunen har gennemgået. Blandt andet har man ændret i opgaver og den måde, man ansætter på.  

- Vi har sagt til medarbejderen "fokuser nu på det gode i borgeren og borgerens muligheder i stedet for at se på begrænsninger". Det er egentlig logik for burhøns at tænke sådan, men sådan har man bare ikke gjort før, siger Ivan Leth. 

Han mener, der har været alt for stor fokus på at kigge på proces og at placere borgere i skemaer, frem for at se på den enkelte borger. 

Alle borgere kan have brug for hjælp

I Hjørring Kommune valgte man blandt andet at sætte mængden af sager ned til 30 sager pr. sagsbehandler. Og det har givet luft til en bedre relation mellem borger og sagsbehandler, fortæller byrådsmedlemmet. 

De startede tilbage i 2015 med at fokusere på borgere længst væk fra arbejdsmarkedet. Sidste år kunne de tilføje borgere på integrationsydelse og forsikrede ledige.

- Mange plejer at sige, at forsikrede ledige ikke har andre udfordringer end ledighed. Men det er noget forkvaklet vrøvl, for de kan også have udfordringer. Derfor gælder det om at komme hele paletten rundt, siger Ivan Leth.  

Ivan Leth har nu overladt formandsposten og dermed opgaven til Thomas Klimek (S). Men han fortæller, at de i Hjørring Kommune har fået det etableret så godt, at det nu drejer sig om en driftopgave, der skal holdes kørende.

Sparer en milliard

På trods af, at det altså er en god forretning at investere i beskæftigelseindsatsen, har  regeringen indgået aftale om, at indsatsen skal slankes i kommunerne. Ændringerne i, hvilke udgifter staten betaler, bliver ændret, og det betyder, at kommunerne skal spare en milliard årligt fra 2019.

Troels Lund Poulsen. Hvorfor skal der spares, når tallene her viser, at investering kan betale sig? 

- Det er vigtigt at sige, at vi ikke tager penge fra kommunerne. Realiteterne er jo, at der ikke er sparet noget, hvis kommunerne ikke ændrer kurs, fordi det hele kommer tilbage til kommunerne samlet som bloktilskud. Og her har vi en udligning, som tager hensyn til kommuner med mange borgere uden uddannelse eller arbejde, så man tager højde for, at kommunerne ikke har samme udgangspunkt. Når det er sagt, så ændrer vi den økonomiske styring på området ud fra den grundlæggende logik: At kommunerne forventes at bruge færre dyre aktiveringsforløb og flere af de mere jobrettede forløb, som generelt er noget af det, der virker bedst, skriver Troels Lund Poulsen i en mail.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.