Hvis mor og far ikke kan blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden over et fælles barn, kan de få hjælp fra staten.
Det sker ved at Statsforvaltningen, der hører under Børne- og Socialministeriet, tilbyder vejledning og mægling mellem forældrene.
Kan der slet ikke opnås enighed, træffer myndigheden i sidste ende afgørelse om, hvad der skal ske. Og det kan få følelser i kog.
Det skete blandt andet sidste onsdag, hvor den kendte sexolog og parterapeut Joan Ørting var til et møde i Statsforvaltningens familieretskontor i København, hvor hun deltog som bisidder for en mor. Hun forlod mødet magtesløs og ulykkelig, fortæller hun i dag til Avisen.dk.
Det er på ingen måder tilfredsstillende, at der er borger går ked af det fra møder i Statsforvaltningen, understreger Julie Kragh. Hun er souschef i Statsforvaltningens familieretskontor i Afdeling København.
- Men selvfølgelig kan man godt gå ked af det fra et møde hos os, for der er store følelser på spil. Men det er noget andet end at føle sig ked af det og ikke føle sig hørt, siger hun til Avisen.dk.
Forventninger bliver ikke altid indfriet
- Vores ambition er, at borgerne ikke går herfra og føler, at situationen er eskaleret. Men det kan være en svær proces, man ikke kan nå at få afklaret ved et enkelt møde, forklarer souschefen.
Sagsbehandlerne bestræber sig altid på, at borgerne føler sig hørt og respekteret, forklarer Julie Kragh.
- Men man kan jo have meget forskellige opfattelser af, hvordan et møde er forløbet, og hvilke dagsordener der er i spil. Man kan have forventninger om noget, som så ikke bliver indfriet, siger hun.
Hvert år oplever mange, at striden om børnene kræver statens indblanding.
Sidste år behandlede Statsforvaltningn 19.024 sager om samvær, og der er gennemgået næsten 5.000 sager alene for første kvartal af 2017.
Derudover er der alle sagerne om forældremyndighed og børnenes bopæl. Sidste år var der 12.205 af sådanne sager og i 1. kvartal i år var tallet 2.973.
Et professionelt møde
Den oplevelse, som Joan Ørting havde hos myndigheden, har hun efterfølgende haft svært ved at ryste af sig, fortæller hun.
- Jeg havde lyst til at skrige af magtesløshed, fordi sagsbehandlerne var så inkompetente og uforberedte, siger hun.
Joan Ørting følte, at sagsbehandleren var forudindtaget over for den mor, hun repræsenterer.
Ifølge sosuschef Julie Kragh er det dog ikke en udfordring for medarbejderne i Statsforvaltningen at være neutrale.
- Men det er mennesker, der møder mennesker, så der kan være forskellige måder at gribe en sag an på. Men jeg er af den opfattelse, at vi altid møder parterne professionelt, fagligt og neutralt, siger hun og påpeger, at personalet løbende får supervision og efteruddannelse og bliver tilbyder sparring om sagerne på tværs af faggrupper.
Fokus er altid på barnet
Joan Ørting oplevede, at både den pågældende far og dennes advokat fik lov til at opføre sig nedladende overfor den mor, hun hjælper.
Men i Statsforvaltningen er man netop optaget af, at der bliver holdt en ordentlig tone, forsikrer Julie Kragh.
- Det er vigtigt, at begge forældre føler sig set, hørt og forstået. Det er formålet med mødet. Det er forældrenes møde. Vi afsøger, om forældrene har lyst til at komme ud med noget, vi ikke har berørt.
- Vi går højt op i at have en respektfuld dialog med borgerne. Vi kan opleves som styrende under et møde, men det må ikke forveksles med, at vi er sure eller taler ned til folk. Det er et forsøg på at holde fokus på barnet, siger hun.