Jakob Andersen modtager førtidspension, men er lykkelig for at arbejde 15 timer om ugen som tjener på Café Kaffegal. En ny lov truer med at lukke caféen.
Jakob Andersen ved slet ikke, hvor han skal starte, når han skal beskrive, hvad arbejdet på den lukningstruede Café Kaffegal betyder for ham.
- Det er det, jeg har gået og sukket efter. Jeg har ikke haft det bedre i tyve år, lyder det fra den 35-årige tjener.
Han har kæmpet med angst og depression siden han var 15 år. Siden maj sidste år har Jakob Andersen arbejdet 15 timer om ugen på Café Kaffegal i en stilling med løntilskud.
Men nu ser det ud til, at hans drømmejob kan forsvinde. Caféen er en socialøkonomisk virksomhed, indrettet efter at psykisk sårbare kan blive ansat på særlige vilkår. Men en ny lovbekendtgørelse vil fjerne muligheden for på denne måde at have en stor del ansatte på særlige vilkår.
Kunne sidde derhjemme
Det giver ingen mening for Jakob Andersen. I hans øjne bliver både han selv og hans kollegaer ikke bare glade, men også mere raske af at have et sted som Café Kaffegal.
- Det er fantastisk, at der findes et sted, hvor mennesker med alle odds imod sig alligevel kan bidrage til samfundet, siger han.
Det handler blandt andet om, at man ikke føler sig som en klods om benet på de andre, forklarer Jakob Andersen. Hele virksomheden er bygget op omkring, at der skal være plads til mennesker, som eksempelvis har let til stress.
- Det her er vores mulighed for at bidrage til samfundet. Vi kunne vælge at sidde derhjemme i sofaen og modtage en check, men det har ingen af os lyst til, siger Jakob Andersen.
Eneste mulighed
Glæden ved at have en hverdag på caféen kan han også mærke på kollegaerne. Mange af dem har det endnu sværere end ham selv, og bærer på historier med indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Jakob var selv indlagt fra han var 17 til 18 år.
Han har været igennem ressourceforløb og arbejdsprøvninger, der førte til, at han til sidst fik tilkendt en førtidspension.
Stillinger med løntilskud i eksempelvis Netto har ikke været nogen succes, fortæller Jakob.
- Det her er den eneste mulighed, vi har. Ellers kommer vi til bare at sidde derhjemme og få det endnu dårligere, måske få mere medicin og risikere indlæggelse. Jeg kan slet ikke se fornuften i det, siger Jakob Andersen om lovændringen.
Og han afviser, at virksomheder med en stor andel medarbejdere på særlige vilkår skulle være konkurrenceforvridende.
Ildsjæle
- De her steder er helt afhængige af både frivillige og andre ildsjæle, som brænder for at hjælpe. Det kan slet ikke sammenlignes, siger Jakob Andersen.
Han understreger, at det bestemt ikke kun er samfundsøkonomien, der nyder godt af steder som Café Kaffegal. De menneskelige gevinster er uvurderlige.
- Både ud fra økonomiske og menneskelige hensyn giver det mening. Der skal være plads til, at alle der vil får mulighed for at bidrage til samfundet, slår Jakob Andersen fast.
Han tror på, at det vil lykkes at finde en løsning, så Café Kaffegal og dens søster-café, Økogal, ikke skal fyre de mange sårbare medarbejdere til efteråret.