Kvindelige chefer er i høj kurs verden over. En ud af tre mænd foretrækker, at bossen er en kvinde.
Det viser en ny verdensomspændende undersøgelse, som rekrutteringsbureauet Randstad har foretaget i 25 forskellige lande, skriver Berlingske.
De danske mænd er dog knap så glade for de kvindelige chefer som deres mandlige kolleger i Norden, viser undersøgelsen også.
"Det er tydeligt, at norske mænd er klar til kvindelige ledere. Norske mænd ligger på samme niveau som svenske mænd, mens danskerne ligger et stykke bagved. Bare 23 procent af danske mænd vil helst have en kvindelig leder," siger Camilla Grana, der er daglig leder i Randstad Norge.
I Spanien er mændene ekstraordinært glade for kvindelige chefer. Her svarede over halvdelen, hele 53 procent af de adspurgte mænd, at de foretrækker en kvinde som leder.
Et andet resultat i undersøgelsen tyder på, at mange mener, det er gunstigt, hvis der er en ligelig fordeling mellem kønnene på en arbejdsplads.
49 procent har svaret, at arbejdspladsen præsterer bedst, hvis både kvinder og mænd er repræsenteret i teams eller projektgrupper.
Kilde: Berlingske