Danica Pension og PFA Pension er gået ind i en kamp på ord og tal om, hvem der egentlig giver det bedste afkast til kunderne.
Men faktisk er det ikke så svært. Hvis man vælger at stole på selskabernes egne tegne tal, er sagen klar, skriver Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi.
Hos Danica Pension har kunderne fået 59,1 procent i afkast på fem år, hvis man har valgt middel risiko og har 15 år til pensionering.
Derimod har PFA's kunder fået et afkast på 73,5 procent med samme risiko og ramme, hvilket bringer selskabet i front. Faktisk svarer forskellen ifølge Jyllands-Posten til næsten 150.000 kroner på fem år, og derfor undrer tvisten en pensionsekspert.
- Jeg forstår ikke, at et seriøst pensionsselskab som Danica Pension går ud og taler om et af branchens bedste afkast blandt de kommercielle selskaber, når nu alle ved, at det ikke forholder sig sådan. Og det er uanset, om man kigger på et, tre eller fem års sigt, siger Jørgen Svendsen, aktuar og direktør i AFPR.
Til sammenligning havde Nordea Liv og Pension et afkast på 68,8 procent i samme periode, mens AP Pension havde et afkast til kunderne på 62,2 procent.
Newspaq