Flere og flere danske familier er så økonomisk trængte, at de må søge om feriehjælp ved velgørenhedsorganisationer - og det kommende år bliver det endnu værre. Sådan lyder det fra flere organisationer, som Avisen.dk har talt med.
- Vi frygter den kommende jul og sommeren næste år. For nu er kontanthjælpsloftet slået igennem, og fra efteråret vil vi begynde at se konsekvenserne af 225-timersreglen, hvor nogle par vil miste en hel kontanthjælp, fordi de ikke kan optjene de timer, der kræves. Det er en katastrofe, siger Lars Lydholm, som er informationschef ved Frelsens Hær, til Avisen.dk.
Flere af organisationerne får allerede i år flere henvendelser og begrunder det i regeringens nye kontanthjælpsloft og integrationsydelse. De fleste organisationer har dog ikke optalt, hvor mange ansøgere, de har måttet afvise, og andre opgør det først i slutningen af året.
Ikke mulighed for at spare op
Men oplevelsen er, at flere henvender sig, og at det kun går den forkerte vej, lyder det fra organisationerne.
- Antallet af henvendelser har været støt stigende, specielt i de sidste to år. De her familier har ingen penge til at komme på ferie for. De har ikke mulighed for at spare noget op overhovedet, for det kan knap hænge sammen økonomisk i hverdagen, siger Betina Køster, som er leder af Folkekirkens Feriehjælp.
Organisationerne arrangerer blandt andet ferieture for familier og aktiviteter for børn, der trænger til et afbræk fra en hård hverdag, og som på grund af familiens økonomi ellers ikke var kommet nogen steder hen i ferien.
Reformer har gjort flere fattige
En af de største organisationer, Dansk Folkehjælp, har endnu ikke overblik over, hvor mange der har søgt feriehjælp i år. Men generelt er antallet af ansøgere steget med 10-20 procent om året siden 2005, oplyser generalsekretær Klaus Nørlem, som tilskriver det en kombination af flere fattige og at flere har fået kendskab til muligheden for at søge hjælp.
- Antallet af danskere i kategorien fattige er stigende. De mange reformer inden for de seneste år har ramt nye familier og føjet dem til statistikkerne, siger Klaus Nørlem.
Derfor er han ikke i tvivl om, at behovet vil blive endnu større næste år, når kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen for alvor har fået konsekvenser.
- Alle de gange, en regering har indført en ny fattigdomsydelse, har vi kunnet konstatere en stigning, siger han.
"Nederdrægtigt"
Lars Lydholm fra Frelsens Hær er enig.
- Det er helt umenneskeligt. Det er jo logik for burhøns, at når man skærer i ydelsen, bliver flere fattige, siger han og fortsætter:
- Det mest nederdrægtige er, at regeringen jo godt ved, at det ikke virker. De regner selv med, at der kun kommer cirka 700 i arbejde. Der kan man sige, at da Fogh-regeringen indførte stramninger i 00'erne, troede politikerne selv på, at det ville få folk i arbejde, for da havde man ikke prøvet det før. Der var man på en eller anden måde lovlig undskyldt. Men de ved godt den her gang, at det ikke virker, og det er det, der gør det så ondt.
Alle organisationerne har en godkendelsessprocedure for at sikre, at ansøgerne reelt har behov for hjælp. Alligevel må de afvise mange godkendte ansøgere, blandt andet fordi organisationerne har fået færre bevillinger i år, oplyser organisationerne.