Færre og færre elever vælger naturfag i gymnasiet. Det er dybt problematisk, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V). Målet med den tre år gamle gymnasiereform var nemlig at styrke naturfagene.
- Jeg har hele tiden hævdet, at naturfag er kommet i klemme i gymnasiereformen. Alle gode kræfter har forsøgt at overbevise mig om, at det ikke passer. Men nu kan vi desværre se, at jeg havde ret, siger Bertel Haarder til Berlingske Tidende.
De samfundsfaglige studieretninger har overhalet de naturfaglige og er nu gymnasiets mest populære.
Af den første årgang under gymnasiereformen valgte 36 procent en naturfaglig studieretning, før de begyndte i gymnasiet for snart tre år siden. Kun 31 procent af de elever, der begynder i gymnasiet efter sommerferien i år, har valgt naturfag. Det viser en foreløbig opgørelse fra Undervisningsministeriet.
Mens undervisningsministeren mener, at den gale udvikling skyldes, at andre partier i Folketinget ikke har villet være med til vitterligt at styrke naturfagene i den nye reform, ser formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, anderledes på sagen.
Skal vælge for tidligt
Problemet er ifølge gymnasieformanden, at de unge tvinges til at vælge studieretning allerede i folkeskolen.
- På det tidspunkt har elevernes naturvidenskabelige oplevelser ikke været motiverende, siger Peter Kuhlman til Berlingske.
Peter Kuhlman overvejer, om man skulle ændre hele proceduren, så eleverne i folkeskolen skal vælge sig ind på en sproglig eller matematisk linje, som de skal følge i hele 1.g og så først begynde på studieretningen i 2.g. I dag påbegynder de studieretningen midt i 1.g.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener ikke, at der er grund til så stor bekymring for naturfagene endnu, men lige som Peter Kuhlman mener hun dog, at det er værd at undersøge, om det kan være et problem, at eleverne skal vælge studieretning, før de begynder på gymnasiet.