I dag indleder WHO et to-dages krisemøde for at forberede sig på en mulig global pandemi af en ukendt virus ved navn MERV CoV. Indtil nu er 80 mennesker smittet hvoraf 45 døde. Sygdommen er ukendt.
Det er først anden gang nogensinde, at det har været nødvendigt. Første gang var i 2009 med fugleinfluenzaen H1N1. Virussen MERV CoV står for Middle Eastern Respiratory Syndrome Coronavirus og har ramt i Saudi Arabien eller mennesker, der har besøgt landet.
Efter den skræmmende SARS-epidemi i 2002 har FNs verdenssundhedsorganisation etableret måder til hurtigt at koordinere global indsats fra videnskabsfolk og behandlere. Indtil videre ved ingen, hvor virussen kommer fra eller hvordan den inficerer mennesker.
Ikke endnu
Der er ingen spredning af virussen, der gør den til en pandemi, men bekymringen er til stede, rapporterer The National Post.
"Vi har ingen garantier for at den ikke forandrer sig og bliver som den sydkinesiske SARS," udtaler lederen af nød-epidemi-afdelingen på Pasteur Instituttet i Paris," Dr. Arnauld Fontanet.
Ihvertfald ved man, som beskrevet i det medicinske tidsskrift The Lancet, at virussen smitter ganske let fra menneske til menneske. Saudi Arabien har ikke frigivet gode data, som hjælper med at forstå sygdommens adfærd.