Er Folkemødet på Bornholm et demokratisk sundhedstegn, hvor borgere kan møde den offentlige sektor og velfærdsstaten i øjenhøjde? Eller er det en elitær fadølsfest, hvor borgmestre og lobbyister fester for skattekroner?
Avisen.dk har søgt aktindsigt i 180 offentlige institutioner, der deltog i sidste års Folkemøde. Regningen til landets skatteydere for sidste år lyder ifølge Avisen.dk's beregninger på mindst 40 millioner kroner.
Et chokerende tal der kræver selvransagelse ifølge cheføkonom for den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen. Samtidig påpeger han, at det reelle tal sandsynligvis er endnu større, da for eksempel Danmarks Radio har afvist at oplyse udgifter. Derudover har kun få institutioner, blandt andet politiet, oplyst lønudgifter.
- Ud fra mit perspektiv er det jo et stort beløb. Man skal have for øje, at sådanne beløb er en indikator for, at regioner, kommuner og staten er meget velpolstrede. De har åbenbart overskud til at anvende millioner af kroner på ting, som ikke er kerneopgaver, siger Mads Lundby og peger på, hvor man bedre kunne bruge 40 millioner kroner:
- Når man bruger millioner af kroner på Folkemødet, så er det på bekostning af hofteoperationer og hjemmehjælpstimer. Derudover er jeg skeptisk over for, at kommuner og regioner bruger så store beløb på lobby-virksomhed.
Formand: Bekymrende hvis det forholdt sig anderledes
Michael Valentin er formand for Foreningen Folkemødet, der står for arrangementet. Han ser det som et sundhedstegn for demokratiet, at offentlige institutioner brugte 40 millioner på Folkemødet.
- Jeg synes, det er overordentlig positivt, at de offentlige institutioner bruger penge på at være i konkret dialog med borgerne. På den måde får de flashet alt det gode, som de kan, på borgernær vis. Jeg ville være meget bekymret, hvis vi havde en offentlig sektor, der lukkede sig om sig selv og ikke åbner op som ved Folkemødet, siger han og sender en stikpille mod kritikere, der affejer Folkemødet som lobbyisme:
- Jeg er rigtig glad for, at Mads Lundby Hansen er cheføkonom for CEPOS og ikke direktør i en offentlig organisation. For det offentlige har jo ligesåvel som private virksomheder behov for at brande sig selv for at skaffe de dygtigste folk.
CEPOS: Det offentlige skal stå for velfærd, ikke lobby-arbejde
En gennemgang viser, at politiet med 24,1 millioner kroner er den suverænt største udgift ved Folkemødet. Politiet har dog også medregnet lønudgifter.
En videre gennemgang viser, at de fem danske regioner og hovedorganisationen Danske Regioner brugte næsten to millioner, mens de danske kommuner brugte 2,8 millioner skattekroner eksklusiv lønomkostninger.
Beløb der afføder løftede øjenbryn.
- Det er ikke deres opgave at lave lobby-virksomhed og brande sig selv. Kommunernes og regionernes opgave er gode vuggestuer, veje, sygehuse og en ordentlig hjemmehjælp, siger Mads Lundby Hansen.
Mintpastiller, fadøl og store sejlskibe
En tur ned i kommunernes bilag viser også en række kulørte udgifter, som er blevet sendt videre til skatteyderne.
Men selvom det virker underligt, skal man se det som en investering i viden og et forsøg på at skaffe de dygtigste folk til de offentlige institutioner, siger Michael Valentin.
15.000 kroner for mintpastiller her, 5.000 til et fadølsanker der, indkøb af T-shirts for tusindvis af kroner, privatfly og leje af et sejlskib til en kvart million kroner. Hvis du står på et sygehus, hvor der mangler personale eller afleverer dit barn i en skoleklasse med 30 elever, kan du så ikke forstå, at man har svært ved at se det som en god prioritering?
- Jo det kan jeg sagtens. Derfor skal man også være ekstraordinær opmærksom på, hvad man bruger borgernes penge på. Jeg kan sagtens forstå, hvis man synes, det kan virke mærkeligt. Men man er nødt til at se det i en større sammenhæng. Det handler blandt andet om at synliggøre en dygtig og responsiv offentlig sektor og tiltrække dygtige ledere og medarbejdere. Her er Folkemødet et oplagt udstillingsvindue, siger han.
Hvis jeg kalder de over 40 millioner kroner for frås med skattekroner, hvad siger du så?
- Jeg siger, det er direkte forkert. Det er en investering i, at vi har en åben og tilgængelig offentlig sektor, der er i dialog med sine brugere.
Borgmester i sadlen
Selvom de danske kommuner hver især har brugt op mod 355.000 kroner i løbet af tre dage på Folkemødet, har hele 35 kommuner helt sparet mødet på Bornholm væk.
Borgmesteren for Furesø, Ole Bondo Christensen (A), cyklede for eksempel sidste år til Bornholm og boede hos sin bror på et skib.
- Vi har ikke haft tradition for, at Furesø kommune har sendt en delegation til Bornholm. De politikere, der gennem årene har deltaget, har gjort det for egen regning. Sådan behøver det ikke nødvendigvis at være i fremtiden, men vi har i Furesø haft stor fokus på, at holde rejse- og repræsentationsudgifter på et minimum. Det er nok den kultur, der er slået igennem her også, siger han.