Jeg har med stor overraskelse læst debatindlægget fra Foreningen Den Kongelige Ballet.
Jeg bliver meget frustreret over at høre, at mennesker, som jeg dengang talte med om, hvordan jeg mistrivedes på teateret, nu finder det humoristisk, behæftet med fejl og usandheder.
Endvidere synes jeg, det er foruroligende, at Midjord bruger betegnelsen »påståede anonyme kilder«. Jeg ved, at der for de anonyme kilder er en reel grund til, at de er netop er anonyme. Hvorfor er der stadig så lidt plads til bagsiden af medaljen, at Midjord behøver at tage afstand på det kraftigste?
Den elitesport med konkurrenceelement, som ballet er, er IKKE kun en fysisk og psykisk krævende kunstform, de år en danser er på toppen af sin karriere. Den er for de fleste meget krævende gennem hele uddannelsen og karrieren, til danseren bliver pensioneret.
Jeg har hele tiden været klar over, at min oplevelse er 10 år gammel, og jeg har selv tænkt over dens nutidige relevans. Efter forældreudtalelserne 31. januar og den defensive reaktion teateret er kommet med, synes jeg, at der tegner sig et billede af, at der muligvis stadig ikke er plads derinde til at være menneske på godt og ondt. Hvilket jeg finder beklageligt for både balletbørnene og danserne.