Lige nu raser der en hidsig debat om, hvorvidt sexchikane er hverdagskost i Hollywood og den danske filmbranche.
Men hvornår kan noget betegnes som sexchikane på en arbejdsplads?
Spørger man Anette Borchorst, der er institutleder på Aalborg Universitet og blandt andet forsker i sexchikane, er der en klar skillelinje.
- Hvis vi snakker om seksuel chikane eller sexchikane på arbejdspladser, er der en meget klar definition i ligebehandlingsloven af, at det er noget som opleves som ubehageligt eller ydmygende. Det er ulovlig kønsdiskrimination, og det kan både være verbalt og fysisk, siger hun til Avisen.dk.
Nogle kan måske godt lide et eller andet, som andre ville synes var groft, påpeger hun.
- Men pointen er, at hvis en person oplever det som uønsket, så er det sexchikane.
Intet er for småt
Der er derfor heller ikke nogen bagatelgrænse for, hvornår noget er sexchikane, forklarer Anette Borchorst.
- Der er ikke nogen minimumsgrænse i loven, men det er der i realiteten, for det er kun de groveste sager, der bliver dømt for. Mindre ting bliver aldrig til en sag, siger hun.
På nogle hjemmesider figurerer der en definition, der siger, at det skal være groft og gentagende adfærd for at være sexchikane. Men det er ikke den definitionen, der står i loven, understreger Anette Borchorst.
- Definitionen kom ind i dansk lovgivning i 2005 og kommer fra et EU-direktiv. Og det vigtige er, at det er uønsket, for folks grænser er forskellige, forklarer hun.
Bevisførelsen er svær
Lige nu er Anette Borchorst ved at færdiggøre en bog om sexchikane fra 1980’erne til i dag, der udkommer om to til tre uger.
Ved at kortlægge en lang række sager om sexchikane, har forskerne fundet ud af, at der næsten altid står en strid om beviserne.
- Og det er især slemt, hvis det er en arbejdsplads, hvor der er en meget grov tone. Mange gange beslutter man sig for, at sådan er tonen her, uanset hvad den enkelte person måtte mene, pointerer hun.
Det kan især være meget svært at sige fra for elever, praktikanter eller for folk, der ikke er fastansatte, fordi de kan være bange for at miste deres job, forklarer Anette Borchorst.
- Hvis du er helt ny, er det svært at finde ud af, hvor grænsen går for, hvornår man skal sige fra, og hvad er en god tone på arbejdsmarkedet.
Kun toppen af isbjerget
I foråret kom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med en undersøgelse, som mere end 25.000 lønmodtagere deltog i. Den viste, at 3,7 procent af de adspurgte lønmodtagere havde følt sig udsat for sexchikane.
For den, der bliver udsat for sexchikane, er oplevelserne rigtig tit forbundet med skyld og skam. Flere sager bliver derfor aldrig genfortalt eller taget op, fortæller hun.
- Men der er et isbjerg under havet i forhold til, hvad der kommer frem, fordi det her emne er så tabuiseret. Der skal jo ingenting til, før man siger, du er snerpet, siger Anette Borchorst og fortsætter:
- Det kan hurtigt blive en diskussion om grænser, og er hun nu for sart. Men der er det vigtigt at holde fast i, at loven siger, at det er ulovlig kønsdiskrimination, hvis det er uønsket.